Surveys via SMS: Din vej til gladere kunder

Tilbage til oversigten
Surveys via SMS: Din vej til gladere kunder

Kundetilfredshed kan være forskellen mellem succes og fiasko, og det er derfor afgørende for virksomheder at forstå, hvad der virkelig betyder noget for deres kunder.

En af de mest effektive metoder til at opnå denne indsigt er gennem kundeundersøgelser, og  specielt kundeundersøgelser via SMS er et rigtig effektivt værktøj. Med en tårnhøj åbningsrate  og en høj svarprocent giver SMS-undersøgelser virksomheder mulighed for hurtigt og direkte at indhente feedback fra kunderne. 

I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvorfor SMS-baserede undersøgelser er en uundværlig del af moderne kundekommunikation, og hvordan de kan hjælpe virksomheder med at forbedre deres kundeoplevelse og skabe vækst.

Fordele ved at bruge SMS til undersøgelser

At vælge SMS som dit foretrukne medie til kundeundersøgelser byder på mange fordele, der gør dem til et smart og effektivt værktøj for virksomheder, der ønsker at forstå deres kunder bedre. 

Den høje åbningsrate for SMS-beskeder sikrer, at dine kundeundersøgelser når ud til modtagerne og bliver læst, hvilket øger chancen for deltagelse. Desuden er SMS en hurtig og nem kommunikationsform, som giver kunderne mulighed for at svare på undersøgelsen med det samme, uanset hvor de befinder sig. Dette giver virksomheder adgang til at få løbende feedback, hvilket er afgørende for at kunne tilpasse sig kundernes skiftende behov og præferencer. 

SMS-undersøgelser kan også let integreres i eksisterende systemer, hvilket gør dataindsamlingen effektiv og strømlinet. Endelig er de en omkostningseffektiv løsning, der gør det muligt for virksomheder af alle størrelser at gennemføre omfattende undersøgelser med blot en lille investering.

Sådan laver du effektive SMS-undersøgelser

Her kan du se, hvordan du sikrer, at dine undersøgelser rammer plet hver gang:

Hold det kort og enkelt: SMS-formatet egner sig bedst til korte og præcise beskeder. Sørg for at formulere spørgsmålene klart og undgå unødvendige detaljer, så deltagerne hurtigt kan forstå og besvare dem – lange eller komplekse spørgsmål kan nemlig virke overvældende og reducere svarprocenten.

Gå efter lukkede spørgsmål: Det er en god idé at bruge spørgsmålstyper som ja/nej eller multiple choice, såsom en rating mellem 1-5. Disse er nemmere og hurtigere for kunderne at besvare og letter desuden analysen af resultaterne for dig. Den største fordel ved lukkede spørgsmål er, at de hjælper med at fokusere på specifikke aspekter af kundeoplevelsen og giver dig mulighed for at indsamle struktureret data.

Personalisér og vær konsistent med dit brand: Tilpas beskederne ved at inkludere kundens navn, og sørg for at sikre, at tonen og stilen i kommunikationen afspejler dit brand. En personlig og konsistent tilgang skaber en mere engagerende oplevelse og styrker relationen til dine kunder.

Overvej timingen og hyppigheden af undersøgelserne: Vælg de rigtige tidspunkter til at sende undersøgelser, så kunderne har mulighed for at svare, for eksempel uden for arbejdstiden eller i weekender. Vær desuden opmærksom på at undgå at sende for mange beskeder på kort tid, da det kan virke påtrængende og irritere kunderne. Find en balance, der sikrer, at du indsamler værdifuld feedback uden at overbelaste dine modtagere.

Eksempler på SMS-undersøgelser

Der findes mange forskellige måder at sammensætte sin kundeundersøgelse på, og det er vigtigt at tilpasse sin tekst alt efter hvilket formål, som undersøgelsen har.

Nedenfor har vi samlet nogle eksempler på, hvordan kundeundersøgelser kan se ud fra forskellige typer virksomheder:

 

1. Leveringsfirma:

Kære [Navn],

Du har for nyligt fået en leverance fra os. Hvordan vil du vurdere sin samlede oplevelser fra 1-5 (5 bedst) ud fra følgende parametre: Advisering før levering, chaufførens behandling af dine varer, og var han/hun flink og hjælpsom?
Vi sætter stor pris på dit svar.

Vh [Firmanavn]

 

2. Telekommunikationsfirma:

Kære [Firmanavn]-vælger,

Du har for nylig haft besøg af en af vores teknikere. Hvor tilfreds var du med dette besøg på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget tilfreds?

Send dit svar ved at besvare denne SMS (kun med tal).

Mvh [Firmanavn]

 

3. Pensionsfirma:

Du har netop talt med [Firmanavn], og din mening er vigtig for os. Derfor håber vi, at du vil svare på denne SMS.

Hvordan var din oplevelse af samtalen, du har haft med vores kunderådgiver? Besvar SMS’en på en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste. 

På forhånd tak.

example_sms_survey-aug_2024-DK-1200x628px@2x

Undersøgelser fra Roskilde Festival til frivillige

SMS-undersøgelser er ikke kun nyttige til kundefeedback, men til feedback fra enhver større og mere udbredt gruppe, som man ønsker at ramme. Et godt eksempel på SMS-undersøgelser er fra Roskilde Festival, som vi vil se nærmere på her:

Roskilde Festival er en af de største festivaler i Europa, som finder sted hvert år. Med 130.000 deltagere er festivalen stærkt afhængig af sine 30.000 frivillige, der får alt til at køre som smurt, lige fra at sørge for sikkerheden på campingpladsen og bygge scener til at bemande festivalboderne.

Under forberedelserne til festivalen bruger Roskilde Festival SMS til at interviewe deres frivillige, hvilket giver dem værdifuld indsigt forud for den store begivenhed.

Ved at sende en besked til alle, der rekrutterer frivillige, og bede dem stemme om, hvor sikre de var på at få rekrutteret deres hold i tide, fik Roskilde Festival et fuldt billede af situationen på ingen tid:

recruiter_roskilde_festival_case-aug_2024-DK-1200x628px@2x

Konklusion

SMS-baserede kundeundersøgelser er en effektiv måde, hvorpå du kan forstå dine kunders behov og ønsker. Ved at følge de rigtige strategier kan du maksimere fordelene ved denne kommunikationsform og sikre, at du får den nødvendige feedback til at forbedre din virksomheds kundetilfredshed.

I en tid, hvor forbrugernes forventninger er høje, er det afgørende at være opmærksom på de signaler, de sender. Ved at integrere SMS-undersøgelser i din kundekommunikation kan du lære, hvad dine kunder har brug for, og dermed tage databaserede beslutninger, der styrker din virksomhed og fører til gladere kunder. Gør SMS-surveys til en del af din strategi, og se, hvordan de kan gøre en forskel for din kundetilfredshed og forretningens succes.