Få adgang til vores email API, hvor du får høj driftsstabilitet og skalerbarhed samt fuld ud GDPR-compliance.
Når du benytter email API’et, er du sikret, at data lagres i en platform, som både opererer fysisk i EU, og er ejet af en virksomhed i EU. Kombineret med EU setuppet får du en opsætning, der modstandsdygtigt over for ændringer i lovgivningen, herunder den potentielle Schrems-III-retssag.
Vi tilbyder en skalerbar og stabil REST API baseret email-løsning, der sikrer, at kritisk information når ud til brugerne med det samme uden at bounce. For at maksimere leveringsraten understøtter vi DKIM (DomainKeys Identified Mail) og SPF (Sender Policy Framework). Disse teknologier verificerer, at de afsendte emails er autoriserede og ikke bliver markeret som spam.
Al trafik er krypteret med SSL og TLS, hvilket sikrer maksimal databeskyttelse og imødekommer enhver bekymring vedrørende datasikkerhed.
Vores supportteam sidder klar til at hjælpe dig. De har en gennemsnitlig svartid på under 20 sekunder inden for arbejdstid, og en tilfredshedsscore på hele 98%. Derudover er der intet minimum forbrugskrav for at modtage support.
Der opkræves et mdl. abonnement for at benytte vores email-infrastruktur. Ud over abonnementet betales en pris pr. email, som varierer afhængigt af volumen. Jo højere volumen, desto lavere pris pr. email, hvilket gør vores løsning skalerbar og økonomisk fordelagtig for både små og store virksomheder. Kontakt support for at finde frem til din nøjagtige pris.
Vi tilbyder nem integration via vores email REST API, som er grundigt dokumenteret, så du kan have dit første proof of concept oppe at køre på nul komma fem. Det er også muligt at tilføje status call-backs samt opsætte SMS til email.
Vi har over 50.000 tilfredse kunder verden over.
SMS beskeder leveret til dato
SMS beskeder leveret årligt
Fuldt ud GDPR-compliant med ISAE 3000 revisorerklæring fra BDO
Vælg mellem tusindvis af integrationer
Vi tilbyder komplet gennemsigtighed på alle områder. Uanset om du vil overvåge vores konstant høje oppetid, finde detaljerede kontaktoplysninger på vores team eller komme i kontakt med vores dedikerede danske supportteam, står vi klar til at hjælpe.
Derudover sikrer vi fuld overholdelse af GDPR-reglerne, valideret gennem en årlig ISAE 3000-revision. Hos os kan du stole på både pålideligheden af vores service og vores engagement i at beskytte dine data.
Velkomstemails er en vigtig del af kunderejsen, fordi de sætter tonen for forholdet mellem virksomheden og kunden. Når en kunde tilmelder sig din tjeneste, kan en velkomstmail introducere dit brand, fremhæve dine værdier og forklare, hvordan de får mest ud af deres nye medlemskab.
En guide til at komme i gang, eksklusive tilbud som en rabatkode, eller en invitation til at udforske populære produkter er effektive måder at engagere modtageren på. Hvis kunden føler sig godt taget imod, øges chancen for, at de bliver loyale brugere.
Dette kan også kombineres med et email-flow, hvor kunden efter velkomstmailen modtager en række emails med forskellige temaer, der er relevante for din service. Flowet kan også være baseret på deres aktivitet, som udløser forskellige emails.
Emails er en oplagt kanal til at holde deltagerne informeret om events. Når en bruger har tilmeldt sig, kan en bekræftelse med eventets detaljer som dato, tid og sted hjælpe med at sætte klare forventninger. Efterfølgende kan en påmindelse med en nedtælling til eventdagen øge spændingen. Hvis det er et online event, kan der fx fem minutter inden start blive sendt en email med linket til begivenheden for at gøre det så nemt for folk som muligt at deltage. Efter eventet kan en takkemail med links til optagelser eller præsentationer styrke relationen yderligere.
Endelig kan emails bruges som uddannelsesværktøjer. Ved at sende guides, tips og ressourcer kan du hjælpe dine kunder med at få mest muligt ud af dit produkt eller din tjeneste. For eksempel kan en softwarevirksomhed sende trin-for-trin-instruktioner til nye brugere, så de nemt kan komme i gang. Dette reducerer eventuel frustration og øger chancerne for, at kunden bliver ved med at bruge din platform.
For personer der har cementeret sig som eksperter inden for deres respektive felter er emails også et oplagt medie til at dele lidt guldkorn løbende kombineret med en CTA i bunden af emailen, fx for et kursus, produkt eller webinar, der tilbydes.
Emails kan spille en afgørende rolle i sikkerhed og databeskyttelse ved at fungere som en direkte kommunikationskanal mellem virksomheden og kunden, især når det gælder om at informere om potentielle risici eller hændelser. Forestil dig en situation, hvor en kunde logger ind på sin konto fra en ukendt enhed eller placering. Her kan en sikkerhedsemail bruges til straks at advare kunden og give dem mulighed for at reagere, hvis det ikke var dem, der forsøgte at logge ind.
En sådan email kan eksempelvis forklare, hvilken enhed og placering login-forsøget kom fra, og opfordre kunden til at ændre deres adgangskode, hvis noget virker mistænkeligt. På denne måde fungerer emailen både som en beskyttende foranstaltning og som et middel til at opbygge tillid ved at vise, at virksomheden tager sikkerhed alvorligt og proaktivt handler for at beskytte kundens data.
Når det kommer til identitet og autentifikation, er emails en nøglekomponent, især i forbindelse med to-faktor-autentifikation (2FA). For eksempel, når en kunde forsøger at logge ind på sin konto, kan de modtage en email med en engangskode, som skal bruges til at fuldføre login-processen. Dette tilføjer et ekstra sikkerhedslag og sikrer, at kun den rette person har adgang til kontoen. Mailen kan indeholde en kode, der er gyldig i et begrænset tidsrum, og samtidig informere kunden om, hvordan de kan handle hurtigt, hvis de ikke genkender login-forsøget.
Det giver kunden en følelse af kontrol og tryghed og demonstrerer, at virksomheden gør noget ekstra for at beskytte deres konto.
Juridiske meddelelser gennem email er en anden vigtig kommunikationsform, der sikrer gennemsigtighed i forhold til virksomhedens politikker og betingelser. Når en virksomhed opdaterer sine vilkår og privatlivspolitik, kan en email bruges til at informere kunderne om ændringerne på en klar og forståelig måde.
Mailen kan forklare, hvilke ændringer der er foretaget, og hvordan de påvirker kunden, samtidig med at den indeholder links til de fulde dokumenter, så kunden nemt kan få adgang til de opdaterede vilkår. Derudover kan mailen opfordre kunden til at tage kontakt, hvis de har spørgsmål eller bekymringer. På den måde viser virksomheden ikke blot, at den overholder lovkrav, men også at den sætter en ære i at kommunikere åbent og transparent med sine kunder.
Feedbackindsamling gennem emails er en effektiv måde at lære mere om dine kunders oplevelse. Kort tid efter en kunde har købt noget eller brugt en service, kan en email med et link til en hurtig undersøgelse give værdifuld indsigt. Dette kan hjælpe med at identificere, hvad der fungerer godt, og hvor der er plads til forbedring. Samtidig viser det kunderne, at deres mening betyder noget.
Loyalitetsprogrammer kan styrkes gennem målrettede emails. Ved at opdatere kunder om deres optjente point, kommende belønninger eller eksklusive medlemsfordele kan du skabe en følelse af værdi. For eksempel kan en email informere en kunde om, at de kun mangler få point for at nå næste niveau i programmet. Det motiverer dem til at foretage yderligere køb for at opnå de ekstra fordele.
Emails om tilbud og kampagner er ideelle til at skabe opmærksomhed og drive salg. Hvis din virksomhed lancerer et særligt udsalg, kan en veludformet email informere kunderne om rabatter eller eksklusive tilbud. For eksempel kan en modebutik sende en email om et vinterudsalg med et link til deres bedste jakker og støvler. Disse kampagner skaber engagement og kan tilpasses til forskellige kundesegmenter for at maksimere relevans og interesse.
Vores søsterplatform RelationCity tilbyder email marketing software, der gør dig i stand til nemt at administrere og segmentere målgrupper, opbygge indhold, planlægge udsendelser, og meget mere. Som GatewayAPI-bruger har du direkte adgang til RelationCity takket være det fælles OCiD-login.