Hvordan vi leverer dine SMS-beskeder

Tilbage til oversigten
Hvordan vi leverer dine SMS-beskeder

Da vi lancerede GatewayAPI i slut 2015, startede vi med to beskedklasser eller serviceniveauer, om man vil: “Premium” og “Bulk”. Fremadrettet erstatter vi “Bulk” med “Standard”. Årsagen til det vil vi belyse i dette blogindlæg samt beskrive, hvordan vi leverer vores SMS’er.

Problemet med “Bulk”

Det blev hurtigt klart, at hvad vi opfattede som “bulk” ikke var i overensstemmelse med, hvad mange af vores kunder forventede. Det skyldes særligt, hvad der ellers findes på markedet under navnet bulk. Typisk er “bulk” et produkt, som besidder følgende egenskaber, som ikke er sammenligneligt med vores produkt, som eksempelvis:

  • Bulk SMS er langsommere end normale
  • Du kan ikke være sikker på, at bulk SMS-beskeder leveres
  • Bulk-SMS understøtter muligvis ikke angivelse af Sender-ID

Nogle af vores konkurrenter leverer et meget billigt produkt, hvor de sender via fjerntliggende steder, hvor der drages fordel af samtrafik på tværs af grænser for at sende SMS’erne til uholdbare lave priser. Fx ved at en SMS til Danmark går en omvej via Thailand først, så den kommer frem via billig rute i stedet. Det giver naturligvis en forsinkelse, hvilket gør det til et langsommere produkt.

Bulk SMS bruges ofte til spam eller phishing, da omkostningerne i nogle tilfælde er ekstremt lave. Teleselskaberne var selvfølgelig ikke tilfredse med dette, og de har derfor masseimplementeret “SMS-firewalls” de seneste par år, som reagerer på bestemte mønstre.

Hvis danskere netværksudbydere modtager et ualmindelig antal SMS’er fra thailandske mobilnumre på en normal dag, er det ret tydeligt, at det er unormalt, hvorfor trafikken bliver blokeret. Dette er også en udbredt årsag til, at leveringsraterne ved bulk SMS pludselig kan falde.

Selvom der er legitime anvendelser af denne type produkt, er det ikke noget, vi tilbyder eller støtter. Da vi tidligere anvendte termen bulk-SMS, mente vi engros SMS-beskeder til en god pris med høj hastighed, mens hverken leveringsevnen eller funktioner bliver ofret.

Det er vores holdning, at over 98 % af vores A2P (application-to-person) trafik bør sendes igennem vores “bulk”-SMS-produkt. Dette er tydeligvis ikke det samme, som beskreven ovenfor.

Premium

Med Premium er der stadig en smule forvirring, da nogle bruger premium til at henvise til SMS-betaling. Men når vi siger premium, mener vi et premium serviceniveau.

Ved Premium klassen leverer vi:

  • Den mest direkte rute mulig, i værste fald 1 hop forbindelse
  • Hurtigst mulige levering af meddelelser
  • SMS-betaling

Gennem et partnerskab med et større multinationalt selskab har vores premium-produkt direkte ruter til 21 lande med 77 flere som 1-hop-forbindelser. Vi arbejder også direkte med alle teleselskaber på vores hjemmemarked i Danmark.

Vi udvider i fremtiden de direkte ruter til endnu flere lande, og er pt i færd med at opbygge de krævede trafikmængder til at arbejde direkte med teleselskaberne i disse lande. Trafik til lande, der ikke er en del af de 98, der er forbundet via direkte eller 1-hop, går gennem 2-hop-forbindelser, men bruger stadig premium-udbydere.

Hop-antallet henviser til antallet af mellemled mellem kilden (dig) og destinationen (slutbrugernes mobilnetværk). Mens der er mange andre vigtige faktorer såsom latens og kapacitet, er færre hop generelt bedre.

Premium passer godt til…:

  • Missionskritiske beskeder
  • Følsom kommunikation (dvs. sundhedsoplysninger, adgangskoder osv.)
  • Særlige juridiske krav, hvor direkte ruter er krævet
  • Alarmer og advarsler

Standard

SMS’er, der sendes ved hjælp af vores mest populære produkt, standard, omfatter levering med bedste indsats. I nogle lande vil dette ske via en direkte rute, i andre via partnere, men generelt tilbyder vi ikke noget ud over 2-hop-ruter. Med dette produkt kan du forvente en hurtig og næsten garanteret levering af dine meddelelser til meget konkurrencedygtige priser.

Vi overvåger nøje vores ruter og holder en god balance mellem kvalitet og pris. I sjældne tilfælde kan overbelastning forekomme, og for nogle ruter kan leveringsrapporter vise en lavere leveringsrate end 100 %, men dette er undtagelsen frem for reglen.

Standard er standardindstillingen i vores API’er. Hvis du ikke eksplicit har angivet Premium-klassen i dit API-call, sendes det via Standard.

Standard passer godt til…:

  • Marketing
  • Ikke-kritiske beskeder
  • Massekommunikation
  • Alt hvad du kan komme på – undtagen spam og phishing naturligvis

For at få flere oplysninger om Standard og Premium klassen samt anbefalet brug, kan du gå til vores side om Standard & Premium SMS. For at se vores SMS priser i over 200 lande samt få oplysninger om mulige landespecifikke restriktioner, kan du gå til siden om vores priser.

global-sms-gatewayapi

Global SMS Gateway

GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af ​​verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis på under to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com.