Kom godt i gang med SMPP (Short Message Peer-to-Peer)
Her er nogle gode nyheder til alle SMS-eksperterne derude: Vi tilbyder nu direkte forbindelse til GatewayAPI via SMPP-protokollen.
Nogle af jer tænker måske: ”Hvad er SMPP? Og har jeg ikke nok at se til allerede med REST API, Kannel osv.?”
Det er sandt, at SMPP kræver teknisk ekspertise at oprette og vedligeholde, og det er derfor ikke for alle.
Hvad er SMPP?
Ved brug af en SMPP-forbindelse kan man sende enorme mængder SMS-beskeder ekstremt hurtigt og ekstremt pålideligt. Det kan bruges til store marketingkampagner, nyhedsopdateringer, advarsler, SMS-stemmesystemer (som det ses i X Factor) med mere.
Det var den korte version. SMPP kan også defineres som en åben industristandardprotokol, der er designet til at overføre data mellem Short-Message Service Centres (SMSC) og External short-message entities (ESME). ESME’er er de applikationer, der fx sender og modtager SMS-beskeder til afstemningssystemet på X Factor, marketingplatforme med mere.
SMPP anvender en klientservermodel, og adgangen etableres som en ‘binding’ mellem klienten og en server, hvilket er en forudsætning for at sende SMS-beskeder via SMPP-protokollen.
SMPP-protokollen vil især være relevant at anvende for de af jer, der har ekspertisen in-house til at håndtere forbindelsen.
Sådan kommer du i gang
Kontakt os på vores supportchat, så iværksætter vi den manuelle proces for at få dig koblet på en direkte SMPP-forbindelse med det samme.
For yderligere information, kan du kigge i vores dokumentation om SMPP. Alle detaljerne omkring opsætningen er inkluderet her. Bemærk, at du stadig skal gennem vores supportteam, hvis du vil gerne vil anvende SMPP-protokollen, da det kræver en manuel opsætning fra vores side også.
Du kan holde øje med status for vores SMPP-server smpp1.gatewayapi.com under status.gatewayapi.com, hvor du også har mulighed for at tilmelde dig vigtige statusopdateringer.
Du kan også læse mere om de forskellige produkter, vi tilbyder eller lære mere om, hvordan vi håndterer data og sikkerhed.
Global SMS Gateway
GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på mindre end to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com