Vores Cloud (Native) Migration
Læs en kort teknisk gennemgang af vores cloudmigration, som vi gennemførte i 2019, hvor vi flyttede GatewayAPI til Google Cloud Platform.
Lift & Shift
Ligesom mange andre platforme, der vælger at flytte til den offentlige sky, startede vores rejse med en såkaldt Lift & Shift operation. Det er når man flytter applikationen og dens data til skyen, men ikke re-designer eller foretager en refactoring af applikationen. Dette er en velafprøvet metode, som giver mange af fordelene ved den offentlige sky, men med en minimal investering.
Vi tog det dog lidt længere, da vi også foretog en re-platforming, hvor vi flyttede fra FreeBSD Jails (et koncept svarende til containere, men til FreeBSD-operativsystemet) til Docker Containers.
Offentlig sky
Gennem det meste af ONLINECITY.IOs historie har vi anvendt en kombination af fysiske servere, placeret i danske premium datacentre, og Amazon Web Services (AWS). Vi har anskuet denne blanding af sky og fysiske servere, som et sundt kompromis mellem ydeevne og udgifter.
Teknologien bevæger sig i et utroligt tempo, og da vi revurderede dette setup, valgte vi at gå all-in på den offentlige sky og gradvist udfase fysisk hardware. Kort fortalt er skyen nået til et punkt nu, hvor vi er i stand til at få bedre ydeevne til en lavere pris.
Vores valg faldt på Google Cloud Platform (GCP), som tilbyder en sublim ydeevne, især på netværk, hvilket er afgørende for GatewayAPI. Bl.a. deres Premium-tier-netværk forbedrer vores forbindelse til både kunder og teleselskaber.
Udover ydelse og tilslutningsmuligheder er Google Cloud førende inden for sikkerhed med fremragende teknologier såsom zero trust netværk, og kryptering i REST som standard. Skriv til gdpr@gatewayapi.com for at få en gennemgang af sikkerheden ved Google Cloud Platform.
Når det kommer til overholdelse af GDPR, er Google også godt dækket ind. Vi behandler data i deres europæiske datacentre i Belgien, Nederlandene, Irland, Danmark og Finland.
Cloud Native
Vi sigter mod at gøre GatewayAPI og vores andre tjenester fuldt ud Cloud Native, som kan beskrives som en bevægelse, der omfatter både store og små teknologier, som i øjeblikket revolutionerer softwareindustrien.
Cloud Native defineres som:
Cloud Native technologies empower organisations to build and run scalable applications in modern, dynamic environments such as public, private, and hybrid clouds. Containers, service meshes, microservices, immutable infrastructure, and declarative APIs exemplify this approach. These techniques enable loosely coupled systems that are resilient, manageable, and observable. Combined with robust automation, they allow engineers to make high-impact changes, frequently and predictably, with minimal toil.
GatewayAPI er opbygget med en mikroservicearkitektur, hvilket er helt i overensstemmelse med principperne for Cloud Native. Med det sagt var der dog andre teknologier, vi kunne opgradere på også, især i forhold til containerization og automatisering.
Som en del af cloudmigrationen inddrog vi derfor også en af de vigtigste dele af Cloud Native tech, nemlig Kubernetes, som er et open source container-orkestrationssystem til automatisering af applikation, skalering og styring, der oprindeligt blev udviklet af Google. Med brug af denne teknologi er vi nu meget tæt på vores mål om at være fuldt ud Cloud Native!