GatewayAPI havde en oppetid på 100% i 2020

Tilbage til oversigten
GatewayAPI havde en oppetid på 100% i 2020

En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at vores kunder altid kan sende SMS-trafik pålideligt og hurtigt via GatewayAPI. Vi er derfor stolte over at kunne meddele, at vi havde en oppetid på 100% i 2020 på vores SMS API! Med andre ord, en perfekt score uden nogen nedbrud. Vi forventer at gentage succesen i 2021, og i skrivende stund kører GatewayAPI stadig som smurt.

Den høje oppetid er bestemt ikke noget vi er kommet sovende til. Vores dygtige udviklingsteam har konstant arbejdet på at forbedre vores API, og har derudover løbende implementeret ny teknologi. Samtidig har vi naturligivs haft fokus på at sikre, at vi kan tilbyde fantastiske SMS-priser i alle lande.

I de følgende afsnit vil vi give dig et indblik i nogle af de teknologier, der er med til at sikre GatewayAPIs høje oppetid.

SMS gateway med globale mobile network operatører

Vi anvender kun de bedste mobilnetværksoperatører

Vores kunder kan bruge GatewayAPI til at sende beskeder i over 200 lande. Vi gennemgår nøje vores mobilnetværksoperatører samt leverandører for at sikre, at de er blandt de bedste samt lever op til vores standarder. Hvis en leverandør oplever et nedbrud eller fald i performance, underretter vores system os, hvorefter vi let kan skifte til en anden leverandør i området.

Vores trafik tildeles derudover den hurtigst mulige rute med maksimalt to hop. Med minimale leveringstider, prioritering og muligheden for at anonymisere data i GatewayAPI leveres vores kunders meddelelser ikke kun hurtigt, men også sikkert.

gatewyapi_in_the_clouds-1200x628px-1

GatewayAPI i skyen

I løbet af 2019 valgte vi at placere alle vores data i skyen. Vi anvender Google Cloud Platform, da de leverer en fantastisk ydelse på netværksservices samt høj pålidelighed – dette er naturligvis vigtigt for os. Derudover giver cloud-tilgangen os mulighed for at fortsætte med at tilbyde lave priser, da det er en omkostningseffektiv måde at drifte GatewayAPI på.

En anden grund til, at vi foretog disse ændringer, er, at vi kan håndtere trafik mere effektivt. Vi anvender Kubernetes og Google Cloud Platform, som er skræddersyet til at håndtere store opgaver, hvilket sikrer, at vores kunder kan sende så mange beskeder, som de har brug for. Ved hjælp af disse teknologier er vi i stand til automatisk at tildele mere serverplads, når 30% af den maksimale kapacitet er nået. Vores kunder mærker derfor ikke nogen forsinkelser, og kan således sende millioner af SMS-beskeder uden problemer. Det kalder vi effektiv messaging!

Hvis du vil læse mere om vores migrationsrejse, se blogindlægget Vores Cloud (Native) Migration.

smooth_update-1200x628-1

Gnidningsfri optimeringer

Sidste år gennemførte vi en stor opdatering på vores messagerouter for at forbedre leveringen af ​​SMS beskeder yderligere. Takket være et omfattende forberedelsesarbejde fortsatte GatewayAPI med at køre, mens talrige opdateringer blev implementeret. For at nævne nogle få, optimerede vi it-arkitekturen og erstattede det interne køsystem med et baseret på RabbitMQ.

Læs blogindlægget Sådan omskrev vi en central del af GatewayAPI uden at du lagde mærke til det, hvis du vil læse en grundig gennemgang.

get_on_board-1200x628px

Vil du med ombord?

For at opsummere: Vi har løbende forbedret både vores effektivitet samt priser og takket være vores team agter vi at gøre det hele igen i 2021.

Vil du med ombord? Opret en konto på under 2 minutter eller kontakt vores support. De står klar til at hjælpe dig.