Sådan implementerer du SMS i din Black Friday-marketingstrategi

Tilbage til oversigten
Sådan implementerer du SMS i din Black Friday-marketingstrategi

Black Friday er efterhånden en olympisk begivenhed i detailhandlen, hvor virksomhederne kæmper om de tilbudshungrende forbrugeres opmærksomhed. I den digitale tidsalder har slagmarken udvidet sig til flere onlinekanaler, hvor det gælder om at være 100-meter mester i sociale medier, email marketing, CRO, UX og omnichannel salgsstrategier. 

Og ja, i nutidens digitale landskab kan SMS-teknologien let blive overset. Men visse klassikere bevarer deres værdi uafhængig af trends og teknologiske fremskridt.

I 2022 løb Black Friday salget op i hele 65,3 milliarder dollars på verdensplan (3,5% stigning fra året inden) – selvom det gik lidt tilbage i Danmark pga. corona og energikrisen. Ikke desto mindre skal du selvfølgelig også have din bid af kagen. Så hvordan kan du helt præcist udnytte SMS-marketing til at maksimere din andel af Black Friday salget? 

Læs videre for at dykke længere ned i mekanikken bag SMS-marketing og få konkrete forslag til, hvordan SMS kan bruges som en del af din Black Friday-marketingstrategi.

Hvorfor skal du bruge SMS-marketing?

Fem gode grunde:

  • SMS har en åbningsrate på næsten 98%, hvilket er langt bedre end andre medier.
  • SMS-beskeder læses ofte inden for få minutter, hvilket gør det til et oplagt medie til tidsfølsomme kampagner.
  • SMS giver mulighed for at sende personaliserede beskeder, hvilket øger forbrugernes engagement.
  • Udsendelse af SMS-beskeder er ofte mere omkostningseffektivt end traditionelle markedsføringsmetoder.
  • Den gennemsnitlige klikrate er blevet målt til ca. 19% for denne specifikke brug af SMS, hvilket er imponerende højt! 

Udarbejd din SMS-marketingstrategi til Black Friday

Trin 1: Segmenter din målgruppe
Ikke alle kunder er ens. Segmentering af din målgruppe baseret på adfærd, placering eller tidligere købshistorik giver mulighed for målrettede budskaber.

Trin 2: Varm kunderne op
Sørg for at varme dine kunder op inden det store udsalg. Brug SMS-marketing i dagene op til udsalget med information om, hvilke tilbud og hvor store tilbud de kan forvente. Data fra Google Trends viser, at folk allerede begynder at søge efter Black Friday-tilbud i midten af oktober, hvorefter søgevolumen stiger markant i løbet af november.

Trin 3: Personliggørelse
Personalisering kan resultere i højere engagement. Brug kundens navn, og tilbyd skræddersyede tilbud, når det er muligt.

Trin 4: Inkluder links
Inkluder links i SMS-beskeden, der gør det nemt for modtagerne at klikke på linket for at se særlige tilbud og kampagner. 

Husk at få alle links whitelisted på forhånd for at sikre, at dine SMS-beskeder ikke bliver blokeret. Foretag også gerne test op i god tid, så du sikrer, at alt kører, som det skal på den store dag.

Trin 5: Tydelig CTA (opfordring til handling)
En vag besked kan være forvirrende. Vær direkte om, hvilken handling du vil have modtageren til at foretage.

Trin 6: Test og analysér
Udfør A/B-tests på forskellige elementer, herunder timing, indhold og CTA’er. Brug analyseværktøjer til at måle performance og justere din strategi løbende.

creative_ideas_black_friday_marketing-oct_2023-1200x628px@2x

Kreative ideer til SMS-marketingkampagner

Tidsbegrænsede tilbud
Skab en følelse af, at det haster, ved at skrive, at et udsalg slutter på et bestemt tidspunkt. Normalt ved midnat i forbindelse med Black Friday.

Skattejagt
Brug SMS til at sende ledetråde, der fører kunderne til særlige tilbud på din hjemmeside, som er gemt på undersider og venter på at blive fundet af dine mest loyale kunder.

Social proof
Del opdateringer om varer der i begrænset lager, eller hvor mange der har købt en bestemt vare.

Pakketilbud
Send eksklusive pakketilbud, som kun er tilgængelige for SMS-abonnenter.

Knaphed
Giv kunderne besked, når et produkt, som de har vist interesse for, er ved at være udsolgt. Det øger sandsynligheden for impulskøb.

Tidlig adgang
Giv SMS-abonnenter tidlig adgang til Black Friday-tilbud. En følelse af eksklusivitet kan øge salget.

Gamification
Indarbejd spil eller quizzer, som kan tilgås via et link i SMS’en. Tilbyd præmier, såsom særlige rabatter.

Øjeblikkelige konverteringer via søgeord
Skab et købsflow, hvor brugerne kan købe en vare eller et gavekort ved blot at svare med et specifikt søgeord. Ud over at gøre det ekstremt nemt for modtageren at acceptere tilbuddet, kan modtageren også handle impulsivt, hvilket resulterer i en højere konverteringsrate.

Lovgivningsmæssige overvejelser

Husk, at alle SMS-marketingaktiviteter skal være i overensstemmelse med lokal lovgivning, I Danmark er det især markedsføringsloven og GDPR, der er relevante. For eksempel skal modtagerne have tilmeldt sig at modtage beskeder fra dig, og der skal altid være mulighed for at fravælge det igen.

Black Friday facts

Hurtigt overblik over Black Fridays historie samt nævneværdige begivenheder:

  • Black Friday var oprindeligt en amerikansk tradition, og er med tiden blevet global, hvor lande over hele verden deltager, ofte med lokale tilpasninger.
  • Udtrykket “Black Friday” stammer fra 1960’ernes Philadelphia og blev opfundet af politiet for at beskrive det kaos og de trafikpropper, der opstod på grund af handlende og turister i byen.
  • Black Friday er nu en global shopping-højtid, der markerer starten på juleshopping-sæsonen og ofte strækker sig til “Black Friday Week” og “Cyber Monday”.
  • I 2008 blev en Walmart-medarbejder i Valley Stream, New York, på tragisk vis trampet ihjel under et Black Friday-udsalg, hvilket førte til øget kontrol og krav om forbedrede sikkerhedsforanstaltninger i butikkerne.

Disse facts giver blot et indblik i det komplekse og evigt udviklende fænomen, som Black Friday er. Uanset om man elsker eller hader Black Friday, kan man ikke benægte, at begivenheden har stor indflydelse på både forbrugere og detailhandlere verden over.

Opsummering

Vigtigste pointer fra dette blogindlæg:

  • SMS-marketing giver mange fordele, herunder høje åbningsrater, øjeblikkelig rækkevidde og omkostningseffektivitet.
  • En veludviklet strategi involverer segmentering af målgruppen, perfekt timing, personalisering, klare CTA’er og performance-analyse.
  • Kreative kampagner kan øge engagementet og konverteringerne markant.

Ved at integrere SMS-marketing i din Black Friday-strategi udnytter du en stærk kanal med potentiale til at øge salget og kundeengagementet. Med omhyggelig planlægning og udførelse kan SMS være dit forspring til en endnu mere profitabel Black Friday.

global_sms_gatewayapi-2023-DK-1200x628px@2x

Global SMS gateway

GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af ​​verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99% i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på under to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com.