De danske teleselskaber varsler store prisstigninger på dansk SMS-trafik
Priserne på SMS-trafik i Danmark stiger snart, og vi vil derfor i dette blogindlæg kigge nærmere på, hvad baggrunden for prisstigningen er.
Når du sender SMS-beskeder via vores API, skal trafikken igennem et teleselskab for, at dine SMS’er kan komme fra A til B. Det betyder også, at SMS-priserne på det danske marked er styret af teleselskaberne, da de udgør et mellemled mellem dig og din modtager. Læs mere om vores samarbejde med teleselskaberne i dette blogindlæg om, hvordan vi leverer din SMS-beskeder.
Få et hurtigt overblik over prisændringerne i nedenstående video med vores CEO Steffen R. Kræmmer.
Prisstigning i Danmark
Efter en længere årrække uden prisstigninger, har de fire store danske teleselskaber med eget netværk (TDC Group, Telenor, Telia og 3 Danmark) besluttet at hæve SMS-prisen til det dobbelte i Danmark fra den 1. juli 2021.
Beslutningen, som har politisk opbakning, kommer sandsynligvis til at stå ved magt. Det er vigtigt at pointere, at prisstigningerne er helt ude af vores hænder, og berører hele SMS-branchen, dvs. alle udbydere af SMS trafik i Danmark.
Vi melder nye priser ud så snart, de er på plads, hvor de blandt andet vil være at finde på vores prisliste. Dog kan I være forvisset om, at GatewayAPI fortsat vil tilbyde nogle af de bedste SMS priser i Danmark med den samme tårnhøje leveringssikkerhed, oppetid samt serviceniveau, som I er vant til. Specialpriser, som er aftalt med os, vil også blive berørt af prisstigningen.
På niveau med øvrige lande i Norden
Historisk set har priserne i Danmark ligget på et lavt niveau, hvis man sammenligner med de øvrige nordiske lande. Med prisændringen den 1. juli 2021 kommer priserne op at ligge på ca. samme niveau, som vi kender det fra Sverige, Norge og Finland med ét snuptag frem for en gradvis udligning over tid.
Prisændringen bevirker derfor ikke, at det bliver dyrt at sende SMS’er i Danmark sammenlignet med andre lande, men nærmere at prisniveauet nu bliver ensartet i Norden.
Kontakt os
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål vedrørende prisændringerne. Du kan som altid fange os på supportchatten eller på sales@gatewayapi.com.