Forholdet mellem secret class og databehandling

Tilbage til oversigten
Forholdet mellem secret class og databehandling

I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvordan vores beskedklasse Secret Class virker, samt hvilken indflydelse dette har på databehandlingen på vegne af vores kunder.

Skelning mellem platformstjenester og messaging-tjenester

Først og fremmest vil vi henvise til vores persondatapolitik, som giver dig indsigt i, hvad databehandlingsrollerne er med hensyn til GatewayAPI. Kort fortalt skelnes der i vores persondatapolitik mellem platformstjenester og messaging-tjenester.

Messaging-tjenester er kernen af GatewayAPI: Vi leverer alt i forhold til at sende en besked fra vores platform til modtageren, da det er hvad vores hovedaftaler (eller generelle vilkår og betingelser) indebærer. I den del fungerer vi som en dataansvarlig, ligesom alle andre telekommunikationsoperatører, SMS-aggregatorer eller andre beskedtjenester gør det.

Vi tilbyder dog også platformstjenester, som i sig selv hverken er essentielle eller afgørende for messaging-tjenesterne, hvilket betyder, at messaging-tjenesterne kan fungere uden platformstjenesterne. De platformstjenester består udelukkende af lagring af SMS data i trafikloggen, som du har adgang til via dashboardet på din GatewayAPI-konto.

data_processing_and_the_traffic_log-2021-1200x628px-DK@2x-min

Databehandling og trafiklog

Når vi gemmer din trafiklog med dine kontaktpersoners personoplysninger, agerer vi som databehandler på vegne af dig, den dataansvarlige. Det er her, du som dataansvarlig indgår en databehandlingsaftale (DBA) med os.

Når du indgår en DBA med os, aftaler vi, at vi gemmer en trafiklog med dine sendte beskeder de seneste 30 dage. Enhver meddelelse, der er ældre end 30 dage, anonymiseres, hvilket betyder, at den permanent vil få slettet både den sidste halvdel af modtagernummeret, hele afsendernummeret samt det fulde indhold i meddelelsen.

Men hvad sker der, hvis trafiklogfunktionen fjernes fra messaging-tjenesten? Det er her at, beskedklassen Secret Class kommer ind i billedet.

using_our_SMS_gateway_without_data_processing-2021-1200x628px-DK@2x-min

Brug af vores SMS gateway uden databehandling

Hvis du anvender Secret Class, gemmes dine meddelelser ikke i trafikloggen, hvilket betyder, at meddelelsesindhold, afsender og modtager ikke gemmes i vores system. På den måde sikrer vi, at meddelelserne er fortrolige. Dog er en af ​​konsekvenserne ved at bruge Secret Class, at vi ikke længere kan tilbyde lagring af SMS data i trafikloggen, hvilket i bund og grund er det, vores DBA og generelle databehandling omhandler.

Det betyder dermed, at meddelelser sendt med Secret Class ikke er omfattet af vores DBA. I stedet træder persondatapolitikken i kraft, som du kan finde på vores hjemmeside. Det betyder således også, at du kan sende beskeder via vores gateway uden at skulle indgå en DBA.

Andre eksempler på anvendelse af Secret Class – udover at du kan komme uden om at skulle indgå endnu en DBA med endnu en underdatabehandler – er muligheden for at holde data ude af platformen for at undgå, at andre brugere på en GatewayAPI-konto kan se, hvad der er blevet sendt de seneste 30 dage.

Dette kan fx være brugbart i den offentlige sektor, eller i virksomheder med strenge politikker og compliance-krav, hvor der er funktionsadskillelse, adgangsbegrænsninger eller et mål om at begrænse eksponeringen af ​​personoplysninger til medarbejdere, der ikke har nogen grund til eller behov for at se personoplysninger i trafikloggen (dvs. mobiltelefonnumre, beskedindhold osv.).

global-sms-gatewayapi

Global SMS gateway

GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af ​​verden kombineret med en intuitiv grænseflade, support i verdensklasse og en stensikker oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på mindre end to minutter her: Gå til GatewayAPI eller kontakt sales@gatewayapi.com.

Hvis du har en idé eller en forretning, der kan have fordel af at anvende SMS kommunikation, skal du kontakte os. Vi hjælper dig med at komme i gang, kontakt os i dag!