Sidste nyt om RCS
Udviklingen af RCS blev påbegyndt for over 10 år siden, så det har været lang tid undervejs. I dag testes RCS af en række virksomheder og privatpersoner i Nordamerika, der bruger teknologien på forskellige måder. Når det er sagt, vil det sandsynligvis tage et stykke tid, før RCS er klar til at blive brugt af virksomheder over hele verden.
Ved GatewayAPI er vi meget begejstrede for RCS og de muligheder, der følger med. Vi følger den nye teknologi tæt, og vil være klar til at tilbyde RCS-relaterede tjenester, når teknologien er mere moden.
Kort oprids af RCS
RCS er et produkt fra GSM Association, som er et handelsorgan, der repræsenterer 800 mobiloperatørers interesser på verdensplan. Planen er, at RCS skal erstatte SMS-teknologien, som ikke har ændret sig i det store de sidste 25 år. Ligesom ved SMS-teknologien er RCS en underliggende teknologi, der fungerer på alle enheder, netværk osv., og skal dermed give virksomheder alle de samme fordele, som SMS-teknologien tilbyder – hvis alt går efter planen vel at mærke.
RCS gør det muligt at inkludere rich media, såsom logoer, billeder, information med mere i tekstbeder samt giver modtagerne mulighed for at interagere med beskeden på forskellig vis. RCS giver også virksomheder mulighed for at indsamle mere data, f.eks. hvor mange modtagere, der har læst RCS-meddelelsen, samt hvor mange der har interageret med den.
Udvid, udvid, udvid!
Særligt Google løfter en stor del af opgaven i samarbejde med øvrige virksomheder, der er baseret på Android, i forhold til at gøre RCS til en ny udbredt standard. Som nævnt er RCS-teknologien faktisk allerede i brug, og bliver lige nu testet i Nordamerika af en række kendte brands, der anvender RCS at optimere deres kommunikation. Men der er dog stadig nogle begrænsninger.
Google arbejder i øjeblikket på yderligere at forbedre oplevelsen, og gøre teknologien tilgængelig i flere lande samt få flere teleselskaber med på vognen. Det har vist sig som en af de største udfordringer, da det kræver store investeringer for teleselskaberne at støtte op om RCS.
Skandinavien er et godt eksempel på denne udfordring, hvor Telenor i skrivende stund er det eneste teleselskab, der understøtter RCS. De øvrige teleselskaber i Skandinavien; TDC Group, 3 og Telia, understøtter endnu ikke RCS, hvilket selvsagt begrænser antallet af personer, som Telenor-brugere kan sende RCS-meddelelser til.
Apples tilgang til RCS
De seneste nyheder er, at Apple gradvist åbner op for at integrere RCS-teknologi i deres enheder. I øjeblikket, når en iMessage sendes til en ikke-Apple-enhed, ændres beskeden til en normal SMS, hvilket betyder, at mange af funktionerne går tabt. Hvis Apple vælger at bakke op om RCS, vil der være betydeligt mere kompatibilitet mellem Apple-enheder og enheder, der kører på Android.
Fremadrettet når RCS bliver mere udbredt, vil det også få en stor betydning, hvorvidt Apple vælger at bakke op om teknologien eller ej, da iPhone trods alt udgør en rimelig stor andel af de smartphones, der sælges på det danske marked.
Kan vi se et par eksempler på RCS-beskeder?
Selvfølgelig kan I det! Nedenunder kan du se, hvordan en række virksomheder og organisationer har taget RCS-teknologien til sig og brugt den til at styrke deres kommunikation samt deres kampagner.
Google har et early-access program, hvor blandt andet Subway formåede at opnå en stigning på 144% i konverteringsraten sammenlignet med en tilsvarende kampagne, der anvendte standard SMS-beskeder. I RCS-meddelelsen blev der fx inkluderet Subways logo, et billede samt et stiliseret link.
Subways resultater kan skyldes, at det er en ny teknologi, som bevirker, at brugerne er mere positive og nysgerrige. De imponerende tal kan muligvis tage et dyk, når brugerne bliver mere vant til teknologien.
RCS-meddelelser med rich media vil dog give en bedre samlet kundeoplevelse, hvilket gerne burde smitte positivt af på, hvor mange der vælger at interagere med beskederne, samt hvor mange der konverterer.
Se mange flere interessante eksempler fra organisationer, der har fået tidlig adgang til RCS her.
Global SMS Gateway
GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på mindre end to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com