Sådan opsætter du hurtigt en SMS-donationsløsning
Coronakrisen har været hård ved mange brancher, og har sendt selv sunde virksomheder til tælling. I mange byer er der dog heldigvis en udbredt villighed til at støtte lokale virksomheder, så de kan komme helskindet gennem krisen, bla. via donationer.
For at imødekomme dette behov har vi oprettet en donationsplatform, som vi opsætter gratis og hurtigt for de virksomheder, der har brug for det.
Anvendelse af Integromat (Make)
Dette blogindlæg omhandler blandt andet vores nye foretrukne automatiseringsplatform, Integromat, som gjorde det muligt for os at opsætte en komplet løsning, der kan håndtere SMS-donationer på få timer. Bemærk, at Integromat har skiftet navn til Make.
Nedenfor vil vi gennemgå de trin du kan følge for at oprette et lignende SMS-donationssystem i Integromat, ledsaget af illustrationer, der skildrer den donationsløsning, vi opsatte for Hjejleselskabet i Silkeborg.
Hvis løsningen også vil kunne anvendes til jeres virksomhed, så hiv endelig fat i os på support@gatewayapi.com. Ellers vil det måske inspirere dig til selv at oprette SMS-løsninger i Integromat? Du kan her tage udgangspunkt i de SMS-skabeloner, vi allerede har opsat.
Tekniske aspekter ved SMS donationsløsningen
Som nævnt blev vores SMS donationsløsning opbygget ved hjælp af Integromat, som er specialiseret i at få forskellige programmer til at arbejde sammen lynhurtigt og uden besværet med først at skulle studere deres dokumentation.
GatewayAPI har sin egen app på platformen, som vi anvendte til denne opsætning. Appen kan bruges til både afsendelse og modtagelse af SMS-beskeder.
Diagrammet nedenfor viser processen fra en indgående SMS fra bidragsyderen til en accepteret og registreret donation.
Som diagrammet viser, er der en række komplicerede flows, der involverer flere apps og tjenester. Integromats intuitive brugergrænseflade sikrer dog, at du ikke mister overblikket i de mange forskellige flows, når du arbejder med det.
Trin-for-trin gennemgang af flowet
- Vi oprettede først et keyword (Hjejlen + beløb, fx Hjejlen200) på vores 1204 shortcode i Danmark. Alle SMS-beskeder sendt til det kampagnespecifikke keyword blev derefter videresendt til webhook’en (som kan ses som det røde ikon helt til venstre).
- SMS’en bliver derefter analyseret, hvor det afgøres, om det er en gyldig SMS-donation eller ej.
- Det tredje stop er routeren, hvor der er tre forskellige stier, der kan tages afhængigt af udfaldet: En vellykket SMS-donation, en forkert SMS-donation eller en mislykket SMS-donation.
Der sendes altid en SMS til afsenderen for at informere ham om resultatet af donationen. Derudover bliver alt logget i Google Sheets, og der sendes automatisk en besked til en dedikeret Slack-kanal, så der løbende kan holdes øje med indkomne donationer.
Hvis SMS beskeden er i overensstemmelse med donationsformatet, sendes en overtakseret besked tilbage til afsenderen, der opkræver det angivne beløb, og informerer dem om den vellykkede transaktion. Hvis afsenderen fx har indtastet keywordet forkert, sendes en SMS tilbage for at informere ham, så han kan prøve igen.
Slutteligt, kan SMS-donationen mislykkes, hvis mobilbrugerens abonnement ikke tillader SMS-betalinger, hvilket ofte ses ved mange forretningsabonnementer. Hvis det sker, sendes der også en SMS tilbage til afsenderen for at informere om dette.
Titusindvis af kroner indsamlet inden for det første døgn
I løbet af lidt under 24 timer efter lanceringen af donationsløsningen var der indsamlet titusindvis af kroner fra en række enkeltpersoner og virksomheder til Hjejleselskabet. Et skridt i den rigtige retning for at sikre overlevelsen af et vigtigt stykke dansk historie.
Tænker du, at SMS-donationsløsningen også vil kunne fungere for din virksomhed, og vil du gerne have os til at sætte det op? Eller vil du gerne vide mere? Så kontakt os på support@gatewayapi.com.
Hvis du har spørgsmål angående integration af GatewayAPI med Integromat, hjælper vi også meget gerne.
Global SMS Gateway
GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 %. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på mindre end to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com