Ultimativ guide til at vælge en SMS gateway

Tilbage til oversigten
Ultimativ guide til at vælge en SMS gateway

I denne guide giver vi dig et komplet overblik over, hvad du skal kigge efter, når du udvælger en SMS gateway, også kendt som en SMS platform, SMS service eller et SMS API.

Ud fra dit formål med at tage en SMS gateway som GatewayAPI i brug, er der naturligvis forskellige ting, som har betydning for dig. 

Går du fx efter en tjeneste, der kan tilbyde nem udsendelse af SMS beskeder, hvor prisen ikke betyder så meget? Eller en tjeneste der kan sende global trafik hurtigt, pålideligt og billigt samt tilbyder avancerede muligheder? Eller søger du en SMS platform, der nemt kan integreres med dine eksisterende systemer? 

Lige meget hvad dit formål er, så er der en række punkter, som vi anbefaler, at du altid kigger efter.

SMS gateway med globale mobile network operatører

Vigtige spørgsmål du bør stille

Nedenfor er der opremset de vigtigste spørgsmål du kan stille, når du skal vælge en SMS gateway.

 

Hvad er førstehåndsindtrykket af platformen?

  • Tilbydes der en gratis prøveperiode?
  • Er det muligt at få test SMS’er?
  • Er det muligt at komme i gang med det samme?
  • Er det gratis at oprette en konto?
  • Er det gratis at have en konto?
  • Er der mulighed for 100% selvbetjening?
  • Er det muligt at indkøbe for under 50 kr. SMS beskeder ad gangen? 
  • Hvad er prisen pr. SMS i det land, du gerne vil sende til?
  • Er det muligt at få support via chat?
  • Er det muligt at få gratis teknisk support?
  • Er det muligt at få 24/7 support på missionkritiske henvendelser?
  • Tilbydes der mulighed for at tegne en SLA?
  • Er det muligt at få en fast Key Account Manager?
  • Hvor stor er virksomheden bag SMS platformen? Hvor mange kunder har de fx på verdensplan?
  • Er der mulighed for betaling via bankoverførsel?
  • Er der mulighed for postpaid betaling?
  • Hvad er deres Bisnode kreditværdighed (eller lignende vurdering)?

 

Er teknikken på plads?

  • Hvad er oppetiden?
  • Er det muligt at følge med i oppetiden?
  • Er plaformen veldokumenteret, og er det nemt at finde rundt i dokumentationen?
  • Har SMS platformen direkte opkoblinger? 
  • Understøttes SMPP protokollen?
  • Hvor mange mellemled benyttes der ved udsendelser?
  • Understøttes GSM 03.38?
  • Understøttes UCS-2?
  • Hvor mange SMS beskeder kan platformen sende per sekund?
  • Kan du sende SMS beskeder til hele verden fra platformen?

 

Hvilke services tilbydes der?

  • Er der mulighed for overtakserede SMS beskeder?
  • Er det muligt at opsætte betalinger via SMS?
  • Er det muligt at opsætte SMS afstemninger?
  • Er det muligt at opsætte SMS konkurrencer?
  • Er det muligt at opsætte 2-vejs SMS kommunikation?
  • Er det muligt at leje virtuelle numre?
  • Er det muligt at leje keywords?
  • Understøttes SMS til email og email til SMS?
  • Er det muligt at foretage HLR-opslag?
  • Er det muligt nemt at sende SMS beskeder via et UI?
  • Kan man få gratis leveringsrapporter?

 

Har platformen styr på GDPR?

  • Gennemgår virksomheden en årlig ISAE 3000 GDPR revision (eller lignende)?
  • Tilbydes der mulighed for hosting ved en europæisk udbyder?
  • Er sikkerheden høj ved alle kritiske dele af SMS platformen?
  • Tilbydes der muligheden for anynomisering af indholdet i SMS beskeder?

 

Hvordan er integrationsmulighederne? 

  • Er det muligt at integrere med andre services?
  • Er det muligt at integrere med andre services via et API?
  • Tilbydes der integration til de systemer I benytter? 
  • Har de en app ved Make (Tidligere Integromat)?
  • Har de en app ved  Zapier?
  • Har de en app ved Flowize?
message-router_1200x628px

Uddybning af de vigtigste parametre

Et udvalg af de vigtigste spørgsmål er uddybet her. Det omfatter alt fra SMS priser, kvaliteten af ruterne, integrationsmuligheder, tilbudte services, supportmuligheder samt GDPR overvejelser.

Kvaliteten af beskedruterne

Kvaliteten af ruterne er en af de vigtigste parametre, du kan kigge på. Det giver fx ikke mening at få en SMS pris, der ligger langt under øvrige udbydere, hvis det betyder, at det kun er 50-60% af beskederne, der når frem, eller at det tager timevis i stedet for sekunder. 

Undersøg om udbyderen lover direkte ruter, minimal leveringstid eller en øvre grænse på antal mellemled mellem dig og modtageren for at sikre, at du får en service, der lever op til dine krav. Samtidig opfordrer vi til at køre nogle test i starten for at afprøve leveringsraten og leveringshastigheden. 

Det ses, at nogle virksomheder lover kvalitetsruter, men at SMS beskederne i stedet bliver sendt via SIM farms til uholdbare lave priser. Nogle udbydere anvender også et mix mellem SIM farms og reelle leverandører for at gøre det svært at gennemskue, hvor trafikken bliver sendt fra. Det går ikke blot imod reglerne for brugen af de benyttede netværk, men er også på mange måder en teknisk underlegen løsning hvad angår hastighed og leveringsrate.

SMS priser og abonnementer

Prisen pr. SMS har naturligvis også en stor betydning, og der kan være stor forskel på at betale 25 øre eller 40 øre per SMS besked, hvis du sender 100.000+ beskeder hver måned.

Det er også værd at kigge på, om det kræver et abonnement at anvende SMS platformen. Nogle SMS gateways har SMS priser, der ligger lidt under deres nærmeste konkurrenter, men tager til gengæld 100-200 kr./md. for et abonnement. Her vil det i nogle tilfælde kræve, at man sender mindst 25.000 SMS beskeder om måneden før den ekstra udgift ved abonnementet bliver opvejet af de lidt lavere SMS priser.

Hvis en SMS gateway tilbyder urealistiske lave priser, er det også værd at undersøge den nærmere. Ofte er det for godt til at være sandt. Nogle SMS gateways sender via fjerntliggende steder, hvor der drages fordel af samtrafik på tværs af grænser for at sende SMS’erne til uholdbare lave priser, fx ved at en SMS til Danmark tager en omvej via Thailand først, så den kommer frem via en billig rute i stedet. 

Det giver naturligvis en forsinkelse, hvilket gør det til et langsommere produkt. Derudover kan leveringsraten også falde drastisk. Læs mere om dette her. Se også afsnittet ovenfor om kvaliteten af beskedruterne.

Mange integrationsmuligheder med GatewayAPI

Integrationsmuligheder 

Din virksomhed anvender sandsynligvis en lang række services, lige fra CRM-systemer og skræddersyede løsninger til diverse marketingsystemer.

Det er derfor en fordel at vælge en SMS gateway, der tilbyder integration til dit foretrukne system, så du nemt kan integrere SMS services i det. Hvis I har mulighed for at få hjælp af en udvikler, er dette mindre vigtigt, da en udvikler nemt via et API vil kunne integrere en given SMS gateway i et givent system.

Nogle SMS gateways har også en app ved Zapier, Make (Tidligere Integromat) eller Flowize som giver dig mulighed for at integrere med tusindvis af systemer nemt, billigt og uden brug for hjælp fra en udvikler. 

Det er også værd at overveje om SMS platformen tilbyder en større mængde tillægsprodukter, som du ikke nødvendigvis behøver. Det kan koste SMS platformen store beløb at udvikle og vedligeholde tillægsprodukterne, hvilket ofte afspejles i en højere pris pr. SMS for at dække omkostningerne.

Tovejskommunikation samt virtuelle numre og keywords

Hvis du gerne vil have adgang til muligheden for tovejskommunikation og betaling via SMS samt SMS konkurrencer, SMS afstemninger og SMS donationer, så er det vigtigt, at den valgte SMS gateway tilbyder muligheden for at leje keywords samt virtuelle numre. 

I nogle lande, fx USA og Tyrkiet, er der restriktioner, som gør at det er påkrævet, at man sender fra et virtuelt nummer. Hvis der ikke tilbydes mulighed for at leje virtuelle numre, er det derfor ikke umiddelbart muligt at sende til disse lande.

Vælg din SMS gateway ud fra god oppetid, support og GDPR compliance

Oppetid

En høj oppetid er alfa og omega, og kan få en direkte betydning for, om du kan gennemføre vigtige udsendelser eller om SMS beskeder, der bliver udløst af brugerhandlinger, når frem til brugeren inden for en acceptabel tidsperiode.

Mange SMS gateways lover en oppetid på 99,9%, mens nogle tilbyder en oppetid på helt op til 99,99%. Konkret betyder det, at nedetiden ikke overstiger 50 minutter på årsbasis. 

 

Support

Hvor meget support kan man forvente, og er det muligt at få hjælp hurtigt og nemt via en chatfunktion med rigtige supportere bag skærmen, som kommer fra Danmark?

Det kan være nødvendigt at anmode om support til opsætning, hvis man har tekniske spørgsmål, sidder fast eller oplever en bestemt fejl.

Det er ikke altid til at vurdere, når man kigger på en given SMS gateways hjemmeside, men hvis man tager et kig på anmeldelser ved forskellige kilder, såsom Trustpilot, Google og Facebook kan man hurtigt danne sig et rimeligt godt billede af omfanget af den support man kan forvente. 

 

GDPR

De seneste par år er der sket rigtigt meget på GDPR området, og myndigheder, offentlige organisationer og virksomheder har i stigende grad fokus på at efterleve de krav som GDPR-forordningen stiller.  

Man kan her kigge efter om virksomheden har gennemgået en revision fra en tredjepart, fx en ISAE 3000 erklæring fra et revisionshus, som certificerer, at virksomheden lever op til GDPR-kravene. 

Derudover kan man kigge på, hvor SMS platformen har sin oprindelse. På baggrund af Schrems-II dommen, som klassificerer USA som et usikkert tredjeland at dele oplysninger med, kan der for nogle organisationer være problemer forbundet med at benytte en SMS platform, der er placeret i USA. Det skyldes blandt andet, at der ofte håndteres personoplysninger i SMS beskederne, som inddirekte vil blive lagret på “usikre” amerikanske servere.

header-happy_hunting-februar_2022-1200x628px

God jagt!

Vi håber, at denne guide har klædt dig godt på i forhold til, hvad du skal kigge efter, når du skal beslutte dig for, hvilken SMS gateway din organisation skal tage i brug. 

Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud til vores salgs- eller supportteam på chatten.