Sådan hjalp virtuelle numre med at give grønlænderne adgang til danske IT-tjenester
Flere danske services og apps, fx betalingsapps, kræver i dag, at man har et dansk mobilnummer, når man opretter sig, ofte på grund af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Det har bevirket, at mange grønlændere har været afskåret fra disse services, da de ikke har været i stand til at anvende deres 6-cifrede grønlandske mobilnumre til at oprette sig med.
Det viste sig dog, at dette problem nemt kunne omgås ved gøre det muligt for grønlænderne kvit og frit at få et dansk virtuelt nummer, som knyttes sammen med deres grønlandske mobilnummer. Det grønlandske teleselskab TELE-POST tilbyder i dag alle sine kunder denne løsning.
De virtuelle numre bliver leveret af GatewayAPI, som sammen med TELE-POST også sørger for, at koblingen mellem de grønlandske mobilnumre og de virtuelle danske numre fungerer gnidningsfrit. På den måde sikres det, at SMS’er med fx bekræftelseskoder, som led af en kontooprettelse, kommer frem til de rette mobilbrugere.
Hvordan foregår flowet helt præcist?
Løsningen kræver et par omveje for at fungere, hvilket GatewayAPI dog er godt rustet til at håndtere. De danske virtuelle numre gør, at grønlændere i første omgang har mulighed for at oprette sig ved de forskellige services.
Når en bruger i Grønland ønsker at oprette sig ved en dansk app, der kræver et dansk mobilnummer, ser flowet således ud:
- Brugeren går ind på Tusass.gl og knytter nemt og hurtigt sit eksisterende grønlandske nummer sammen med et dansk virtuelt nummer, som GatewayAPI leverer.
- Nu har brugeren således også et dansk telefonnummer, hvilket er påkrævet ved oprettelse ved flere danske apps og services.
- Brugeren starter oprettelsesprocessen ved den danske service han ønsker at benytte, hvor han anvender sit nye danske virtuelle nummer.
- Virksomheden bag servicen sender en bekræftelseskode via SMS afsted til det danske virtuelle nummer.
- SMS’en med bekræftelseskoden bliver modtaget af GatewayAPI, som derefter sender den videre til TELE-POST.
- TELE-POST matcher det virtuelle nummer med det grønlandske nummer. Det er kun TELE-POST, der ved hvilket grønlandsk nummer, der hører til hvilket dansk virtuelt nummer.
- TELE-POST sender derefter SMS’en til den rette grønlandske bruger via GatewayAPI.
- Brugeren modtager SMS’en med bekræftelseskoden, og kan derefter fuldføre sin oprettelse.
Forrygende start i Grønland
Løsningen har været en stor succes, og der er i skrivende stund allerede over 8.000 grønlændere, der har taget det virtuelle nummer til sig, og anvendt det til at oprette sig ved danske apps og services, herunder betalingsapps, samt til at modtage SMS’er og opkald. Løsningen har kun været tilgængelig i ca. en måneds tid, hvilket peger på, at der har været en stor efterspørgsel inden lanceringen.
Vi er ved GatewayAPI utrolig glade for, at vi blev udvalgt til at levere en central del af teknologien, som gør det muligt for grønlænderne at anvende en række danske tjenester, de hidtil ikke har haft adgang til. Endnu en gang har mobilteknologien, herunder virtuelle numre, vist sig, som en uventet løsning på en kompleks udfordring.
Global SMS Gateway
GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på mindre end to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com