Vores sociale ansvar

Tilbage til oversigten
Vores sociale ansvar

I ONLINECITY.IO, moderselskabet til GatewayAPI, tager vi vores ansvar seriøst og stræber derfor efter at gøre verden til et bedre sted lokalt og globalt. 

Nedenfor kan du læse mere om de initiativer, vi har søsat for at gøre verden til et grønnere sted, hvordan vi kontinuerligt arbejder på at beskytte befolkningen, og hvordan vi sikrer, at vores medarbejdere trives.

En grønnere planet

En grønnere planet

100% vedvarende energi

Hver dag benytter tusindvis af brugere verden over vores services til at sende millioner af beskeder. Dette kræver en betydelig mængde computerkraft, som udgør en stor del af ONLINECITY.IOs samlede energiforbrug. 

Vores services er derfor placeret i datacentre, der kører på vedvarende energi for at minimere CO2-udledningen. Vi benytter Google Cloud Platform (GCP), som er CO2-neutral og kører på 100% vedvarende energi, samt Hetzner GMBH hvis datacentre ligeledes benytter energikilder, som er bæredygtige. Begge har derudover et stort fokus på at optimere deres energiforbrug.

En grøn teknologi

Vi er ikke kun optaget af vores eget klimaaftryk: Vores produkter tilbyder også bæredygtige alternativer i hverdagssituationer. Vores beskedplatforme, GatewayAPI og RelationCity, hjælper således med at reducere behovet for papirbaseret kommunikation, hvilket sparer en betydelig mængde ressourcer. 

Eksempler fra vores kunders brug af vores beskedtjenester:

  • Resultater fra Covid-19 tests bliver sendt til slutbrugere i form af links, som de kan åbne og anvende som dokumentation frem for at skulle printe dem ud.
  • Institutioner inden for sundhedsindustrien sender elektroniske påmindelser til deres patienter frem for at sende breve. 
  • Beskedbaserede billetter (og kvitteringer), som begrænser behovet for at printe.

Beskyttelse af offentligheden globalt

Phishing- og spam-beskeder samt meddelelser med desinformation er desværre en voksende tendens verden over. Som gatekeepers gør vi alt, hvad vi kan, for at standse det og dermed minimere antallet af mennesker, der påvirkes.

Når svindlere formår at udsende phishing-kampagner, kan konsekvenserne være alvorlige for modtagerne, som kan ende med at miste tusindvis af kroner samt endda få deres identitet stjålet. Derudover har det indflydelse på den høje tillid til SMS-teknologien, som tager et dyk, hver gang det lykkes svindlere at sende phishing-beskeder ud.

Vi har en grundig men fair verifikationsproces, som nye kunder skal gennemføre, før de kan udsende beskeder. Desuden er det ikke muligt for nye brugere at inkludere links i deres udsendelser, hvis de links ikke er blevet whitelisted på forhånd. Vi overvåger derudover beskedtrafik løbende og reagerer øjeblikkeligt, hvis vi støder på mistænkelige mønstre.

Disse sikkerhedsforanstaltninger hjælper med at reducere svindel betydeligt og hjælper med at sikre, at offentligheden er beskyttet mod spam, phishing og desinformation.

Bedre sikkerhed af din konto ved brug af to-faktor-autentificering

Fokus på at øge it-sikkerhed

Vi tilbyder også en nem måde at udføre to-faktor-autentificering på, som styrker it-sikkerheden betragteligt.

Kunder har mange muligheder at vælge imellem, når de opsætter det, og kan for eksempel benytte vores gratis plugin, hvis deres side er bygget på WordPress. Centralt ved teknologien er, at SMS-baseret 2FA er nem at anvende for slutbrugerne. Det er derfor også mere sandsynligt, at det bliver benyttet sammenlignet med lignende 2FA-tjenester.

Massiv og avanceret beskyttelse af (person)data

Det har stor betydning for os, at vores kundes data håndteres professionelt for at sikre, at data og følsomme oplysninger ikke kommer i de forkerte hænder. På vores platforme forbedrer vi konstant vores databeskyttelse, både med hensyn til sikring af de data, der deles med os, samt overholdelse af love og regler om databeskyttelse. 

Hvert år udarbejder vi en ISAE 3000 rapport i samarbejde med BDO (en statsautoriseret virksomhedsrevisor), hvor BDO bekræfter, at vores services og sikkerhedsforanstaltninger er fuldt ud i overensstemmelse med GDPR. Læs mere om vores forskellige sikkerhedsforanstaltninger her, og find den seneste ISAE 3000 rapport her.

enabling_NGOs_to_raise_money_via_SMS_donations-aug_2022-1200x628px-DK

Facilitering af SMS donationer på vegne af NGO’er 

Vi hjælper NGO’er med at indsamle donationer via SMS-teknologien, som har vist sig at være en yderst effektiv fundraisingmetode. Når en bruger sender en SMS til den shortcode, der tilhører en NGO, f.eks. med teksten GIVE100, så opkræves der automatisk 100 kroner på brugerens telefonregning og doneres til NGO’en. 

Som eksemplet viser, er styrken ved at tilbyde muligheden for SMS-donationer, at det bliver utroligt nemt for slutbrugerne at sende små donationer på 100-200 kr. til den velgørenhed, de foretrækker. Det gør det meget mere sandsynligt, at de foretager en donation, da der er en risiko for, at de opgiver det, hvis de skal gennem en længere proces. 

Ved et landsdækkende indsamlingsshow, som blev afholdt af Dansk Røde Kors, blev der indsamlet i alt 9 millioner kroner til marginaliserede børn i løbet af udsendelsen, hvor SMS-donationer udgjorde størstedelen af ​​det indsamlede beløb.

Socialt samvær mellem fire medarbejdere

Fokus på medarbejdertrivsel

Vi ønsker, at vores medarbejdere trives på alle tænkelige måder, og vi investerer meget tid og mange ressourcer i alt fra indbydende kontorfaciliteter til sociale arrangementer. Dette påvirker ikke kun medarbejderne på en positiv måde, men forhåbentlig også dem omkring dem.

Vores antal af medarbejdere er steget markant de sidste par år, og det har derfor været vigtigere end nogensinde før for os at holde fokus på følgende:

  • At tilbyde fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra samt mulighed for at styre egen tid og egne opgaver.
  • At inkludere alle i ONLINECITY.IO, uanset deres race, etnicitet, nationalitet, klasse, religion, tro, køn, kønsidentitet, sprog, seksuel orientering, alder, helbred eller anden status.
  • At afholde kvartalsvise samtaler med medarbejdere med fokus på trivsel samt deres faglige udvikling.

Udtalelser fra vores medarbejdere

Ved GatewayAPI har jeg virkelig haft mulighed for at styrke mine kompetencer. At være grøn på markedet inden for sit fag, og derefter få en leder, som har stor tiltro til ens evner, giver ansvar og investerer i ens videreudvikling – det er guld værd!

– Jack Junge, Designer & UI/UX Specialists

 

Da jeg startede i GatewayAPI, var der er et veltilrettelagt introduktionsforløb. Jeg sidder i KBH-teamet til daglig, og er stor fan af teamånden på kontoret samt de skægge arrangementer. Jeg kan godt lide, at der altid er en klar plan for opgaverne, og at der hele tiden bliver inddraget nye teknologier.

– Tjalfe Møller, DevOps Engineer

 

Da jeg kom ind i virksomheden, vidste jeg ikke helt, hvilken vej jeg gerne ville gå karrieremæssigt. Jeg startede ud som supporter, men fandt hurtigt ud af, at jeg havde et talent for salg, som jeg efterfølgende har fået rigeligt med plads til at udvikle. I dag sidder jeg og jonglerer med operations samt salg, indkøb og servicering af de helt store kunder.

– Mathias Bork Knudsen, Operations Manager