Brug af SMS donationer, SMS konkurrencer og SMS afstemninger ved liveudsendelser

Tilbage til oversigten
Brug af SMS donationer, SMS konkurrencer og SMS afstemninger ved liveudsendelser

SMS teknologien bliver bredt benyttet i liveudsendelser, da det giver seerne mulighed for nemt at interagere med udsendelsen og indsende deres stemme, gæt, svar, bud eller donation via SMS.

Ved Dansk Røde Kors landsdækkende indsamlingsshow den 28. november 2021 så vi, at der blev indsamlet hele kr. 9 mio. i donationer til udsatte børn i løbet af udsendelsen. Alt i alt et fantastisk resultat, der interessant nok også viste, at SMS donationerne, som blev håndteret af GatewayAPI, udgjorde størstedelen af ​​det indsamlede beløb. Det var selv på trods af, at der var flere andre donationsmuligheder tilgængelige, herunder MobilePay, kortbetaling og bankoverførsel.

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan SMS donationer, SMS konkurrencer samt SMS afstemninger fungerer, og hvordan det håndteres via GatewayAPI-platformen. Derudover kan du læse om, hvordan vores team sørger for, at alt kører gnidningsfrit, når der under en udsendelse modtages mange tusinde SMS beskeder på samme tid, som skal håndteres. Ved højtprofilerede tv udsendelser med høj mediebevågenhed er det selvsagt alfa og omega, at det hele kører efter planen.

Screenshot fra nationalt indsamlingsshow hvor SMS donationer blev håndteret af GatewayAPI

Sådan afvikles SMS donationer under et indsamlingsshow

SMS donationer under indsamlingsshows fungerer på præcist samme måde, som når der håndteres normale SMS donationer, hvor der benyttes keywords og virtuelle numre

Under Røde Kors’ indsamlingsshow blev der flere gange opfordret til at donere 100 kr. ved at sende en SMS med keywordet “BØRN” til Dansk Røde Kors’ short code 1290.

Når en en seer sendte en SMS med teksten “BØRN” til 1290, skete der følgende: 

  1. Først modtog GatewayAPI SMS beskeden. 
  2. Derefter matchede GatewayAPI automatisk den indkommende tekst “BØRN” til en donation på 100 kr.
  3. 4T blev efterfølgende pinget, hvor det blev bekræftet, at seeren var i stand til at donere 100 kr. over sin telefonregning.
  4. Når det blev bekræftet, opkrævede 4T pengene.
  5. GatewayAPI blev underrettet om den vellykkede donation.
  6. GatewayAPI sendte en ‘tak besked’ afsted til seeren på vegne af Røde Kors.
who_is_4t-infobox-sms_polls_tvshows-blogpost-v2

Hvad der adskiller indsamlingsshows fra normale kampagner er, at alle systemer er under pres, når der sendes tusindvis af SMS donationer på samme tid. 

Under Røde Kors’ indsamlingsshow havde vi derfor mandskab klar til at overvåge vores dashboards, hvor alle væsentlige data løbende bliver vist. Det gav os mulighed for hurtigt at gribe ind og lave justeringer, hvis vi kunne se, at der der fx opstod flaskehalse i bestemte dele af forløbet, eller hvis der var andet, som skulle tages hånd om. 

Vores team kan derudover assistere kunder med at formidle data på indsamlede donationer, resultater fra afstemninger og andre oplysninger, som kan kommunikeres af værter og infografik i løbet af en udsendelse.

Eksempel på resultater fra en SMS afstemning vist i søjlediagram-december_2021-1200x628px-DK

SMS konkurrencer og SMS afstemninger ved liveudsendelser

GatewayAPI kan også håndtere SMS konkurrencer ved liveudsendelser, hvor der udpeges en vinder blandt alle dem med en gennemført overtaksering.

Under Røde Kors’ indsamlingsshow, blev der tilbudt muligheden for at vinde en fodboldtur til Sevilla til alle, der havde sendt en SMS til 1290 med keywordet “SPANIEN”. Teknisk set var forløbet præcist det samme som ved SMS donationerne, bortset fra, at der denne gang også skulle findes en vinder blandt dem, der havde doneret.  

Derudover kan GatewayAPI håndtere SMS afstemninger, fx ved afstemninger ved Vild med dans og X-Factor, samt svar og gæt fra seerne, fx ved programmer som Hvem vil være millionær.

Effektivt medie til her og nu handlinger

Det fantastiske ved SMS teknologien er, at det er utroligt nemt for seerne at sende en SMS ind til den short code, der oplyses i udsendelsen. Seerne kan dermed hurtigt handle på en indskydelse, hvilket gør det langt mere sandsynligt, at de får gennemført den ønskede handling frem for, hvis de skal til at finde pungen frem eller installere en app. 

Kontakt salg hvis du ønsker at høre nærmere, om vores SMS services herunder muligheden for at anvende GatewayAPI til at håndtere SMS donationer, SMS konkurrencer og SMS afstemninger ved liveudsendelser. 

Du kan også se nærmere på vores dokumentation, vores integrationsmuligheder samt vores oppetid, som ligger på over 99,99% i gennemsnit, hvilket betyder at risikoen for et nedbrud under en liveudsendelse er utrolig lav.

global-sms-gatewayapi_1200x628px

Global SMS Gateway

GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af ​​verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på under to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com.