GatewayAPI og KMD: Et samarbejde om COVID-19 testresultater via SMS
I en periode, hvor Danmark, ligesom resten af verden, stod over for store udfordringer på grund af COVID-19 pandemien, spillede kommunikation en stor rolle.
Især SMS-kommunikation viste sig at få en afgørende betydning, hvilket blev tydeligt, da alle offentlige ansatte ved nedlukningen den 11. marts 2020 modtog en SMS-besked om, at de ikke skulle møde op på arbejde næste dag. Derudover spillede SMS-teknologien en vigtig rolle i forhold til corona-kviktest, hvor IT-virksomheden KMD valgte GatewayAPI som leverandør til at facilitere hurtig og effektiv kommunikation om COVID-19 testresultater via SMS.
Lad os se nærmere på, hvordan løsningen fungerede samt den værdi den gav for danskerne.
Nem og pålidelig kommunikation vedrørende testresultater
Som samfundet gradvist genåbnede, blev adgangen til tidligere lukkede områder mulig igen, herunder restauranter, flyrejser, sportsbegivenheder, zoologiske haver, teatre, biografer, frisørsaloner og fitnesscentre. Adgangen var dog betinget af en nylig negativ coronatest. De borgere der skulle bruge en akut kunne booke en tid online ved et nærliggende kviktestcenter, hvor de typisk ville få et svar inden for en halv time.
Ved ankomst til teststedet skulle borgerne scanne deres sundhedskort og oplyse deres mobilnummer. Ved første besøg modtog de en bekræftelses-SMS for at sikre, at telefonnummeret var korrekt. Efter testen modtog de en SMS med et link til det sted, hvor testresultatet ville komme frem, ledsaget med en meddelelse om, at resultatet ville være tilgængeligt inden for 15-30 minutter.
Ved et negativt resultat, kunne linket i SMS-beskeden til testresultatet anvendes som bevis indtil det endelige resultat var tilgængeligt, hvilket også blev registreret på sundhed.dk og i coronapas-appen.
I tilfælde af en positiv test blev man kontaktet telefonisk på det angivne telefonnummer af en medarbejder, der tilbød vejledning om de næste skridt, herunder opsporing af nære kontakter.
Kommunikationen med borgerne, som blot var baseret på et mobilnummer, kunne således håndteres gnidningsfrit via denne metode, og siden 94% af de danske hjem har en mobiltelefon, så var det også en løsning, som langt de fleste kunne få gavn af.
Fra henvendelse til færdig løsning på få dage
GatewayAPIs rolle i samarbejdet med KMD var at sikre, at disse vigtige beskeder blev leveret hurtigt og sikkert. På sit højeste punkt blev der sendt over 250.000 SMS’er dagligt, hvilket både krævede en robust infrastruktur og en global rækkevidde, som begge var noget, GatewayAPI kunne tilbyde.
En særlig detalje ved dette projekt var også, hvor hurtigt det blev implementeret. Fra den første henvendelse til at systemet gik live, gik der kun få dage. Det er et bevis på, hvor nemt og hurtigt vores SMS API kan integreres – en nøglefaktor i den hurtige udvikling af løsninger under kritiske situationer.
Vores globale dækning havde også en betydning i dette projekt, da en mindre andel af SMS-beskederne skulle leveres til udenlandske telefonnumre, især ved kviktestcenteret ved Kastrup lufthavn. Alle, uanset hvor i verden de kom fra, kunne således modtage en SMS-besked med et link til deres testresultat.
Styrken i digital kommunikation
Samarbejdet mellem GatewayAPI og KMD var et skridt på vejen i Danmarks bestræbelser på at håndtere COVID-19 pandemien effektivt. Dette projekt viser styrken i digital kommunikation, især SMS, som et redskab til at levere afgørende information hurtigt og pålideligt, hvilket virksomheder som Blue Idea, der benytter SMS til at dele kritisk information, også er et glimrende eksempel på.
Vi ser frem til at anvende denne erfaring i fremtidige projekter og fortsætte med at tilbyde pålidelige digitale kommunikationstjenester til vores partnere og kunder.
Global SMS gateway
GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99% i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på under to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com.