Hvorfor SaaS-virksomheder bør overveje at implementere SMS-teknologi

Tilbage til oversigten
Hvorfor SaaS-virksomheder bør overveje at implementere SMS-teknologi

Tænker du på at implementere SMS-teknologi i den software, som du tilbyder til dine kunder? 

Der er mange fordele ved at gøre det, herunder især muligheden for at give dine kunder værktøjerne til at sende og modtage SMS-beskeder direkte gennem din service. Det vil give dem mulighed for fx at sende advarsler eller meddelelser, gennemføre to-faktor-godkendelse eller give slutbrugerne mulighed for at kommunikere med kundeservice via SMS.

I de SaaS-kundeeksempler, som vi gennemgår i dette blogindlæg, er det reelt kunderne til vores kunder, der sender beskederne, og det er således også dem, der som udgangspunkt betaler for SMS-trafikken. Se eksempel nedenfor, der tager udgangspunkt i et bookingsystem til restaurationsbranchen.

saas_customer_example-jan_2023-1200x628px-v3-DK@2x

Fordelene for en SaaS-virksomhed ved at integrere med en SMS API

SMS kan først og fremmest blive en ny fast indtægtskilde for din SaaS-virksomhed, da den giver dig mulighed for at tilbyde dine kunder en værdifuld service, som du kan opkræve betaling for. Ved at tilføje et passende ekstragebyr pr. SMS er du i stand til at skabe en lukrativ forretningsmodel, hvor jo flere SMS-beskeder dine kunder sender, jo flere penge tjener du. 

Præcist hvor værdifulde SMS beskeder kan være, bliver gjort tydeligt, når man kigger nærmere på teknologien:

  • SMS beskeder giver mulighed for at levere værdifuld information, som er kompatibel med alle telefoner og teleoperatører. Derudover kan SMS beskeder nå personer uden datadækning, og dem der har fravalgt push-notifikationer.
  • Hurtig levering inden for 3-8 sekunder.
  • Høj åbningsrate, hvor ca. 97% bliver åbnet og læst inden for 3 min.
  • Høj click-through-rate på links i beskeder.
  • Mulighed for personaliseret kommunikation.
  • Mulighed for at skabe dialog med slutkunden via tovejskommunikation ved brug af virtuelle numre og keywords.

 

Fordelene ved SMS-kommunikation for SaaS-virksomhedernes kunder

Der er en lang række måder, du kan gøre brug af de SMS services, som bliver gjort tilgængelige, når du integrerer med en af vores SMS API’er. I skal blot tænke over, hvad der giver mening i forhold til jeres produkt, fx automatiske påmindelser ved bookingsystemer. Vi har inkluderet nogle eksempler nedenfor, som igen og igen har vist sig at skabe fremragende resultater for SaaS-virksomhedernes kunder.

  1. Forbedret kommunikation med kunderne: SMS kan bruges til at sende vigtige opdateringer, advarsler og meddelelser til slutkunderne i realtid.
  2. Øget kundeengagement: SMS kan bruges til at sende salgsfremmende meddelelser og tilbud til slutkunderne, hvilket kan bidrage til at øge kundeengagementet og fremme salget eller fremmødet.
  3. Forbedret kundesupport: SMS kan bruges til at yde kundesupport og håndtere kundeforespørgsler, så virksomheder kan reagere hurtigere og mere effektivt på slutkundernes behov. Dette vil også give øget kundeloyalitet.
  4. Forbedret planlægning af aftaler og påmindelser: SMS kan bruges til at sende påmindelser om aftaler og bekræftelser til slutkunderne, hvilket kan bidrage til at reducere antallet af udeblivelser samt forbedre kundetilfredsheden.
  5. Forbedret sikkerhed: SMS kan bruges til at sende to-faktor-autentifikationskoder til slutkunderne, hvilket forbedrer sikkerheden på deres konti og beskytter dem mod uautoriseret adgang.
How_SMS_can_be_a_major_revenue_stream_for_your_SaaS_company-jan_2023-1200x628px-DK-V2@2x

Hvorfor GatewayAPI er den foretrukne SMS-partner for SaaS-virksomheder

Vi har gjort det utroligt nemt at koble dit system sammen med vores SMS API’er, hvor du kan vælge det kodesprog, der egner sig bedst til den løsning, du sidder med. Så hvadenten det er en løsning i Java, C#, PHP, Python, Node.js eller lignende du sidder med, så kan du nemt integrere med os. 

Vores dokumentation er derudover nem at gå til, og er beskrevet dybdegående. Slutteligt tilbyder vi også flere forskellige API’er, som du kan bruge, når du skal forbinde til os. 

Når vi taler med vores SaaS-kunder, fremhæver de ofte vores dokumentation, som et af de vigtigste parametre for, at de valgte at bruge vores SMS gateway. Derudover fremhæver mange af dem de følgende fordele ved at samarbejde med GatewayAPI:

 

  • Fuldstændig GDPR-overholdelse, der understøttes af en årlig ISAE 3000-revisorerklæring og muligheden for at benytte vores .eu-opsætning samt secret class. Du har dermed dit helt på det tørre i forhold til datasikkerhed, når du vælger GatewayAPI som leverandør.
  • Høj oppetid på over 99,99%. Du kan dermed være mere eller mindre sikker på, at dine kunder altid kan sende beskeder ud, når de har behov for det.
  • GatewayAPI tilbyder hele pakken i forhold til add-on services, herunder virtuelle numre og keywords, HLR-opslag samt email til/fra SMS.
  • Høj skalerbarhed, hvilket sikrer, at uanset hvor stor din virksomhed bliver, eller hvor mange lande du udvider til, kan GatewayAPI matche dine behov. 
  • Der er konstant udvikling med nye funktioner og muligheder hele tiden. 
  • En række af sikkerhedsfunktioner som beskytter dig mod misbrug. Vi anbefaler dog altid, at du følger best practices, når det kommer til sikkerheden i din SaaS-tjeneste.
  • Fantastisk support. Vores gennemsnitlige svartid er mindre end 20 sekunder på supportchatten, og 98% giver udtryk for, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med den support, de har fået. Dette er en kæmpe fordel, når du skal yde support til dine kunder i forbindelse med SMS-funktionaliteter, hvor du skal have det løst så hurtigt som muligt.
Saas_use_cases-jan_2023-1200x628px-DK@2x

Kundeeksempler 

Med tusindvis af kunder verden over har vi efterhånden set det hele – alt fra bookingsystemer til systemer til håndtering af natklubber. Kundeeksemplerne nedenfor anskueliggør en lang række måder, hvorpå vores SMS-services benyttes til at give en bedre oplevelse.

 

Restauranter, barer, natklubber og spillesteder

  • Administrationssystemer til restaurationsbranchen, der inkluderer et bookingsystem, hvor bekræftelser og påmindelser håndteres via SMS.
  • POS og online bestillingssystemer til takeaway-restauranter med bekræftelser samt leveringsopdateringer via SMS.
  • Administrationssystem til natklubber med mulighed for at sende markedsføring om kommende arrangementer samt tilbud via SMS.
  • Administrationssystem til spillesteder med mulighed for at udsende markedsføring samt nyheder om kommende arrangementer. 

 

CRM-systemer

  • CRM-systemer til håndværkere med tovejs-SMS-kommunikation i forbindelse med aftaler og påmindelser. 
  • CRM-systemer til autoværksteder med SMS-påmindelser samt tovejs-SMS-kommunikation i forbindelse med aftaler. 
  • CRM-system til bilforhandlere med tovejs-SMS-kommunikation med kunder og bilejere, der er interesserede i at sælge deres biler.

 

Administrationssystemer

  • Administrationssystem til sundhedssektoren, f.eks. privathospitaler, lægecentre og tandklinikker, hvor SMS anvendes til bekræftelse af aftaler samt påmindelser.
  • Booking- og POS-system til serviceindustrien med SMS-bekræftelser og påmindelser forud for aftaler. 
  • Administrationssystem til biludlejningstjenester med SMS-kommunikation i forbindelse med biludlejningen. 
  • Administrationssystem til sportsklubber med mulighed for at sende oplysninger og opdateringer til medlemmerne via SMS.

 

Diverse

  • Supportløsninger, der tilbyder tovejs-SMS-kommunikation med kunderne.
  • IT-sikkerhedsløsninger hvor slutbrugerne kan tilvælge at modtage SMS-alarmer.
  • Digitale finanstjenester med SMS-kommunikation med slutbrugerne.
  • Software til logistikstyring med leveringsopdateringer på SMS til den person, der modtager en pakke.
  • Løsninger til ehandelsplatforme med abandoned cart SMS-beskeder samt mulighed for at udsende SMS-beskeder til kundeklubber.
  • Kommunikationsværktøjer til universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, hvor administratorer kan sende tidskritiske notifikationer på SMS, fx når en undervisning er aflyst. 

 

Det kan konkluderes, at integrationen med en SMS API kan give mange fordele samt udgøre en ny fast indtægtskilde. Vores team er klar til at rådgive dig om, hvordan SMS kan anvendes bedst muligt i lige præcis din SaaS-virksomhed. Kontakt os på supportchatten eller skriv til success@gatewayapi.com.

global-sms-gatewayapi

Global SMS gateway

GatewayAPI har nogle af de laveste priser i størstedelen af ​​verden kombineret med en intuitiv brugergrænseflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99% i gennemsnit. Hvis du ikke har en konto endnu, kan du oprette en gratis konto på under to minutter her: Gå til GatewayAPI eller skriv til sales@gatewayapi.com.