Integrationer  / Shopify SMS integration

Send automatiske beskeder via vores Shopify SMS integration

Brug vores Shopify SMS integration, og levér et ekstra højt serviceniveau til dine kunder. Du kan vælge mellem de populære automatiseringsplatforme Zapier og Make til at opsætte integrationen med.

Zapier og Integromat gør det nemt at opsætte integrationen, samt giver dig stor fleksibilitet til at opsætte de løsninger, der giver mening for din webshop.

Gå ikke glip af mulige salg

Få kunderne tilbage fra en abandoned cart med en automatisk SMS

Med Shopify SMS integrationen kan du:

  • Sende SMS beskeder ved “abandoned cart” med en fængende tekst og evt. en rabatkode, som sikrer, at salget går igennem. 
  • Sende SMS beskeder med opdatering på kundens ordre, fx når ordren er igangværende, og når den er blevet sendt afsted. 
  • Sende SMS beskeder med leveringsoplysninger. Det giver især mening ved levering af varer, som kræver, at kunden er hjemme. 

Studier viser, at “recovery raten” ligger på omkring 25% ved en abandoned cart SMS. Det betyder, at 1 ud af 4, der modtager SMS beskeden, vil gå tilbage til din webshop og gennemføre købet. Derudover viser forskellige studier, at ca. 2 ud af 3 foretrækker at få opdateringer om deres ordre via SMS beskeder frem for andre kommunikationskanaler.

Internt brug

Hold dig selv og medarbejdere opdateret

Du kan også anvende SMS integrationen internt og sende oplysninger til dig selv eller medarbejdere via SMS når: 

  • En ny ordre er gennemført
  • En kunde har annulleret sin ordre
  • En ny kunde har oprettet en konto
  • En ny vare er tilføjet til din Shopify-konto

De ovenstående eksempler ved eksternt og internt brug er kun toppen af isbjerget i forhold til, hvad du har muligheder for at opsætte.

5.000+ apps at vælge mellem

Mere om brugen af Zapier og Make

Via automatiseringsplatformene Zapier og Make kan du uden nogen former for erfaring med at kode, opsætte lige det du ønsker med vores Shopify SMS gateway integration. 

Du udvælger blot de services, du gerne vil integrere med vores GatewayAPI SMS app ved Zapier/Make. På platformene kan du vælge mellem over 5.000 services, herunder Google sheets, Gmail, Google Calendar, Pipedrive, Slack, MailChimp, Trello, Zendesk og diverse sociale medier.

Når du har udvalgt de services, du vil bruge,  kan du ud fra de tilgængelige triggers og actions forbinde dem på lige præcis de måder, der giver mening for dig. Triggers og actions kan bedst beskrives som en række prædefinerede funktioner, hvor alt det svære kodearbejde er blevet klaret på forhånd. 

Som termen antyder, så aktiveres en trigger, når noget bestemt sker, fx at en kunde gennemfører en ordre. Efterfølgende kan man så vælge hvilken action det skal afstedkomme, fx at en SMS bliver afsendt til kunden eller ejeren af webshoppen.

Shopifys app ved Make tilbyder over 60 actions, hvilket giver rigeligt med muligheder for at opsætte det du ønsker. Listen over triggers og actions kan samtidig levere inspiration til hvilke opgaver, der eventuelt kan automatiseres ved hjælp af platformene.

Sådan kommer du i gang

Trin for trin guide til at opsætte integrationen

Hvis du ikke har gjort det endnu, skal du først oprette en GatewayAPI-konto. Derefter skal du oprette en Zapier-konto eller en Make-konto.

Vi anbefaler, at man anvender Zapier, hvis man har en enkelt trigger og et simpelt flow, hvor Make bedre egner sig til mere komplekse automatiseringer, hvor forskellige handlinger og flows udføres baseret på den forrige handling og resultat.

Når kontiene er oprettet, kan du opsætte dine første integrationer ved at følge trinene i nedenstående guides.

Opsætning via Zapier

  • Gå til din Zapier-konto
  • Gå til “My Apps” i venstremenuen
  • Søg efter “GatewayAPI”
  • Klik på “Connect”
  • Indsæt din unikke GatewayAPI-nøgle, som du kan finde på dit GatewayAPI-dashboard under ‘API-nøgler’ og ‘Token’, for at begynde at anvende vores app i Zapier
  • Følg denne guide for at forbinde Shopify til Zapier.
  • Opsæt derefter lige præcis de funktioner og automatiske handlinger, som du ønsker. 
  • Du kan også anvende vores præ-konfigureret Zapier Shopify SMS skabelon. Skabelonen er opsat til at sende en automatisk SMS påmindelse via GatewayAPI til brugere, der har forladt deres kurv. 

Opsætning via Make

  • Gå til din Make-konto
  • Gå til ”scenarios” i menuen til venstre
  • Klik på “create a new scenario”
  • Søg efter GatewayAPI 
  • Når du opsætter GatewayAPI- appen, bliver du bedt om din unikke GatewayAPI-nøgle, som du kan finde på dit GatewayAPI-dashboard under ‘API-nøgler’ og ‘Token’.
  • Følg denne guide for at forbinde Shopify til Make.
  • Opsæt derefter lige præcis de funktioner og automatiske handlinger, som du ønsker. 

Du kan også anvende vores præ-konfigureret Make Shopify SMS skabelon. Skabelonen er opsat til at sende en automatisk SMS påmindelse via GatewayAPI til brugere, der har forladt deres kurv.

Ingen abonnementer

Betal kun for den SMS trafik du sender

Vores prismodel er simpel. Du betaler som udgangspunkt kun for den SMS trafik du sender. Vi har dermed ingen skjulte gebyrer eller abonnementer. 

Se vores SMS priser for over 200 lande her. SMS priserne er nogle af de mest konkurrencedygtige, du kan finde på markedet. Vi tilbyder derudover en intuitiv brugerflade, support i verdensklasse og en solid oppetid på over 99,99 % i gennemsnit. 

Ved Make har du mulighed for at gennemføre 1.000 handlinger om måneden gratis og ved Zapier 100. Du behøver dermed ikke at betale i dyre domme for et plugin for at opsætte SMS kommunikation på din Shopify webshop.

Har du et forslag til en integration?

Hvis dit foretrukne system ikke er på vores liste over integrationer, så er du velkommen til at skrive til vores support og foreslå en integration