Ved GatewayAPI har du mulighed for at vælge mellem to SMS klasser. Standard klassen passer til de flestes behov, hvor Premium klassen er til de, der ønsker ekstra funktionaliteter såsom anonymisering.
Opret nemt en gratis konto, og kom i gang med at sende SMS trafik i dag!
Nå frem til dine modtagere hurtigt, effektivt og pålideligt. Vores systemer kan håndtere store mængder trafik, og er bygget til at skalere automatisk. Har du over 1 mio. modtagere? Intet problem! GatewayAPI har kapacitet til at sende 3.000 SMS beskeder i sekundet.
Vi tilbyder state-of-the-art sikkerhed. GatewayAPI er placeret sikkert i Tier 4 Google datacentre i Europa, og alt data er beskyttet med avancerede sikkerhedsforanstaltninger. Fik vi nævnt, at GatewayAPI også er fuldkommen GDPR-kompatibel?
Vær sikker på, at du altid når frem til dine modtagere med vores topleverandører over hele verden. Vores oppetid på over 99,99% på vores SMS API taler for sig selv. Check status og tilmeld dig statusmeddelelser her
Ved hasteudsendelser giver vores platform dig mulighed for at prioritere trafik som “URGENT” eller “VERY URGENT”, hvilket sikrer, at trafikken bliver prioriteret højt. Denne feature kan slås til, når man anvender Premium-klassen.
Brug for hjælp? Gå til vores support sektion eller kontakt support. Vores danske supportere er klar til at hjælpe dig 24/7 med missionskritiske udfordringer (kræver en udvidet SLA) og mellem 09:00-16:00 i hverdage på øvrige henvendelser. Gennemsnitlig svartid på mindre end 20 sekunder.
Send trafik via Secret klassen, der anvender vores Premium-ruter og anonymiserer alle data i beskeden efter afsendelse. Det betyder, at hverken du eller vi kan se indholdet bagefter. Kontakt support for at begynde at anvende Secret klassen.
Tag et kodeeksempel fra det programmeringssprog, du ønsker at anvende. Eksemplerne kan også findes prækonfigureret med dine API nøgler under dit dashboard.
Tilpas kodestykket, så det passer til den ønskede funktion.
Kobl kodestykket sammen med det system, du ønsker at håndtere SMS udsendelsen fra. Nu er du klar til at sende SMS beskeder.
NEMADVOKAT brander sig selv som Danmarks digitale advokatfirma. Deres koncept er at digitalisere så meget som muligt af deres juridiske rådgivning, hvor alt fra oprettelse af sager og møder samt underskrivelse af dokumenter håndteres digitalt via deres platform.
NEMADVOKAT anvender Standard SMS klassen til at byde nye kunder velkommen, til at sende adgangskoder og til at underrette kunder, når dokumenter er klar til at blive underskrevet.
I dag har NEMADVOKAT sendt SMS beskeder til tusindvis af privatkunder såvel som virksomheder i forbindelse med køb og salg af ejendomme, udarbejdelse af testamenter, registrering af varemærker, opstart af selskaber med mere.
Røde Kors benytter GatewayAPI til at håndtere SMS-kampagner samt SMS-donationer i Danmark.
Til donationer anvender Røde Kors Premium SMS klassen samt deres egen shortcode (1290), hvor der er en lang række unikke keywords for forskellige kampagner tilknyttet. Når en mobilbruger sender en SMS til 1290 med et bestemt keyword, trækkes der via overtaksering automatisk et beløb på brugerens mobilregning.
Røde Kors kan samtidig anvende donationer fra nye mobilbrugere til leadgenerering, som de senere kan omdanne til faste støtter.
Realkreditkonsulenterne er en dansk online-service, der hjælper kunder med deres realkreditlån. Ud fra din adresse kan Realkreditkonsulenterne fortælle dig, om du skal omstrukturere dine lån, skifte bank eller om du måske skal forhandle en lavere rente.
Martin Riedel, ejer af Realkreditkonsulenterne, fortæller: Det var vigtigt for os, at den SMS API vi valgte var sikker, da vores beskeder indeholder følsomme oplysninger. De krypterede flows ved GatewayAPI Premium Klassen passede derfor perfekt til vores behov.
Derudover behøver vi ikke bruge ressourcer på fx at markedsføre en app til nye og eksisterende kunder. I stedet kan brugerne vælge at modtage SMS-beskeder fra os når folk har tilmeldt sig vores service. Der er noget virkelig effektivt ved SMS-beskeder. De fleste læser SMS-beskeder med det samme, og er mere tilbøjelige til at handle efter at have læst en SMS end efter at have læst en e-mail.
Minuba er en platformsvirksomhed, der fokuserer på at optimere og strømline driften af virksomheder inden for installations- og byggesektoren.
Minuba har integreret med GatewayAPI, hvilket gør det muligt for Minubas brugere at kommunikere med deres kunder via Standard Klasse SMS-beskeder.
Dette er især en god måde at:
Holde kunder orienteret om serviceaftaler.
Gøre det muligt for kunder at rapportere tilbage, hvis tidspunktet for serviceaftalen ikke passer dem.
At sende en påmindelse et par dage i forvejen.
SMS beskederne genereres automatisk med alle relevante oplysninger såsom navn, sagsnummer samt dato og tidspunkt.
Vi har kombineret state-of-the-art teknologier med velafprøvede løsninger. Herved sikrer vi dig den mest optimale og driftstabile afvikling af din trafik i alle lande. Vores API’er er veldokumenterede og optimeres kontinuerligt. Således, at du både nu og i fremtiden har et solidt fundament at bygge dine SMS-baserede tjenester på.
GatewayAPI er placeret sikkert i Tier 4 Google-datacentre i Europa. Alle data er beskyttet af stærk SSL-kryptering samt seneste sikkerhedsforanstaltninger. Med vores oppetid på næsten 100% på vores SMS API kan du være sikker på, at du altid kan nå dine modtagere.
Vælg mellem fire forskellige prioriteter for afsendelse, hvorefter alle modtagne meddelelser behandles øjeblikkeligt og videreføres med det samme. Sikkerhedskopiering af vores servere foretages dagligt, og det er muligt at gendanne enhver forudgående version af systemet op til seks måneder tilbage.
Vi anvender top-end MNO’er (mobilnetværksoperatører) over hele verden, og meddelelser dirigeres altid gennem den bedst egnede MNO baseret på meddelelsesklasse, destination og trafikbelastning. Afvklingen overvåges løbende, og vores team bestræber sig konstant på at optimere både leveringssikkerhed, leverandøraftaler samt sikre konkurrencedygtige priser.
Hvad har GatewayAPI til fælles med Google, Spotify og Slack? Svaret er Kubernetes. Med Kubernetes og Google Cloud Platform er vores system bygget til at håndtere meget store opgaver. Når 30 % af den maksimale kapacitet er nået, tildeles der automatisk mere serverplads til GatewayAPI inden for få minutter.
Vores statistikker taler for sig selv. Siden begyndelsen har GatewayAPI leveret over 2,5 mia. SMS-beskeder på vegne af 50.000+ kunder verden over med en gennemsnitlig leveringstid på lige under 3 sekunder.
GatewayAPI tilbyder et EU setup til kunder, der har særlige krav angående deres data og er underlagt EU’s datalovgivning. Med EU setuppet opbevares data af en cloud-udbyder, som både opererer fysisk i EU og er ejet af en virksomhed i EU.