Hvad er en fake DLR?
En fake DLR er en leveringsrapport, der markerer en SMS som leveret, selvom beskeden aldrig nåede frem til modtagerens telefon.
Nogle leverandører springer over, hvor gærdet er lavest, og genererer bevidst de falske kvitteringer for at puste deres leveringsrate op. Andre sender dem ubevidst videre fra lyssky ruter længere nede i kæden.
Det skaber en uoverensstemmelse mellem dine tal og virkeligheden: Dit dashboard viser en sund leveringsrate, mens OTP-koder, advarsler og påmindelser forsvinder sporløst efter afsendelse.
Hvorfor sender leverandører falske leveringsrapporter?
Fake DLR’er handler som regel om penge. Wholesale-leverandører bliver ofte målt på deres rapporterede leveringsrate, så hvis de straks returnerer status DELIVERED uden at vente på bekræftelse fra telefonen, kan selv en skrøbelig rute komme til at se solid ud.
Problemet er også udbredt på grey routes, hvor trafikken sendes gennem uofficielle kanaler som SIM-farme eller uautoriserede interconnects.
Falske leveringsrapporter kan også dukke op på blot en del af trafikken på en rute, der ellers er helt legitim.
Hvordan opdager jeg falske leveringsrapporter?
Den mest pålidelige måde at opdage falske leveringsrapporter er at sende testbeskeder til SIM-kort i destinationslandet og sammenligne det, der kommer frem med det, leveringsrapporten angiver. Hvis rapporten siger leveret, og telefonen ikke viser noget, har du et stærkt bevis.
Dine egne data kan også hjælpe med at udpege evt. uoverensstemmelser. Hold øje med disse mønstre:
- Leveringsrapporter, der hver eneste gang kommer indenfor et sekund eller to efter afsendelse
- Leveringsrater tæt på 100 % på markeder, der er kendt for ustabil dækning
- Flere brugere, der beder om at få tilsendt deres OTP-kode igen.
- Brugere, der melder om manglende OTP-koder, mens dine jeres viser DELIVERED
- Et pludseligt fald i OTP-verificeringsraten samtidig med høje leveringsrater.
- Færre klik på links i SMS’er, uden at leveringsraten har ændret sig
- Et fald i konverteringsraten i forhold til jeres normale niveau.
Endelig kan prisen i sig selv afsløre det. Hvis du får et tilbud, der ligger langt under markedsprisen, er det ofte et tegn på, at der er noget galt.
Hvordan sikrer GatewayAPI ægte og præcise leveringsrapporter?
GatewayAPI videregiver leveringsrapporter, der stammer fra mobiloperatørerne, så DELIVERED betyder, at telefonen har bekræftet beskeden. Vi overvåger alle de ruter, vi bruger, og griber hurtigt ind, hvis noget ser forkert ud.
Hvor vi har en direkte operatørforbindelse, går trafikken direkte til operatøren. Alle andre steder kører den over premium-ruter via nøje udvalgte og betroede partnere og aldrig over billige grey routes, hvor falske leveringsrapporter er mere udbredte.
Hver statusændring når frem til din backend via webhooks med detaljerede fejlkoder, så du kan se præcis, hvorfor en besked endte som UNDELIVERABLE, REJECTED eller EXPIRED. Vores guide til leveringsstatus forklarer hver enkelt status.
Hvis tallene af en eller anden grund ser forkerte ud, kan du altid sende et par besked-ID’er til vores supportteam. Vores tekniske eksperter undersøger de konkrete beskeder og giver dig et klart svar.