Hvordan opsætter jeg geo permissions?
Se hvordan du opsætter geo permissions, ...
Se hvordan du opsætter geo permissions, så din GatewayAPI-konto kun kan sende SMS-beskeder til de lande, du har godkendt på forhånd.
Denne sikkerhedsforanstaltning sikrer, at selv hvis dine API-nøgler skulle blive kompromitteret, eller nogen udsætter dig for et AIT-angreb, kan din konto ikke sende SMS-beskeder til blokerede lande – dvs. lande der ikke er på din liste over godkendte lande.
Bemærk, at denne feature kun er tilgængelig for REST API’et. Bemærk også, at som udgangspunkt er alle lande tilladte, når du opretter en ny konto. Hvis du vil begrænse adgangen, skal du derfor manuelt gå ind og vælge de lande, der må sendes trafik til.
Sådan sætter du det op
Se vores trin-for-trin guide nedenfor, h...
Se vores trin-for-trin guide nedenfor, hvor opsætningen gennemgås i detaljer.
Trin 1: Naviger til Geo Permissions værk...
Trin 1: Naviger til Geo Permissions værktøjet
Du kan konfigurere landeblokering under dit dashboard ved at klikke på “Settings” → “SMS Geo Permissions”
Trin 2: Aktivér “tilladte lande” listen
...
Trin 2: Aktivér “tilladte lande” listen
Sæt kryds i boksen “Yes, enable allowed country list”
Trin 3: Vælg de lande, du vil sende SMS’...
Trin 3: Vælg de lande, du vil sende SMS’er til
Du kan enten fremsøge lande i søgefeltet eller vælge dem på listen. Du sætter et land på tilladt-listen ved at klikke på det, så det dukker op i kolonnen til højre. Hvis du har trykket på et forkert land, kan du fortryde ved blot at klikke på det igen.
Trin 4: Gem dine ændringer
Når du har va...
Trin 4: Gem dine ændringer
Når du har valgt de lande, du ønsker at kunne sende SMS-beskeder til, skal du klikke på “Save Changes”-knappen øverst på siden.
Koster det noget at bruge landeblokering?
Nej, der er ingen ekstra omkostninger ve...
Nej, der er ingen ekstra omkostninger ved denne feature – den er helt gratis.
Hvad sker der, hvis man alligevel forsøger at sende en SMS til et blokeret land?
Hvis en SMS bliver sendt afsted til et l...
Hvis en SMS bliver sendt afsted til et land, der ikke er sat på listen over tilladte lande, vil det resultere i en 422 HTTP fejlkode – SMS’en bliver ikke leveret, og der vil ikke blive opkrævet for beskeden. Dette gælder også for masseforsendelser til en gruppe af lande, hvor et eller flere lande ikke er markeret som tilladte lande. I så fald bliver ingen af meddelelserne sendt eller faktureret.